Den Blå Planet

Vi har været tilbageholdende med at tage i Den Blå Planet pga nyhedens interesse og de lange køer, men forleden var det tid … Hver aften i de seneste uger har jeg læst op af bøger om Havdyr – og med sin næsten fyldte samlebog med spændende havdyr, så var det på tide at se dyrene i levende live. Udover hans yndlingsdyr Sblæksprutten, var også stenfisken, rokkerne og hammerhajen var højt på hitlisten.

Knægten glædede sig hele ugen, og han glædede sig over, at vi skulle derud med min veninde, som han er helt utrolig glad for. Vi talte om de forskellige fisk og havdyr. Vi talte om plankton. Hans passion for dyr er stadig helt utrolig stor.

Vi var derude St. Bededag klokken lidt over 10, og knægten sludrede med min veninde på bagsædet og spurtede afsted kisteglad afsted med hende i hånden. Vi startede med at se havodderne tage isbade og svømme dovent rundt på ryggen. De var så søde, og knægten var begejstret. Vi mødte også den frække hammerhaj Hik, som knægten krammede og fortalte ‘du er faktisk ikke en rigtig hammerhaj’. Ta’ den, mand i hammerhaj-kostume!

Midtvejs spiste vi frokost i Café Øst, som er en del af Meyer’s. I love it. Det er bare altid supergod og lækker mad. Jeg valgte den blødeste laks med knasende grøn salat med ramsløg, purløg, radiser og hytteostcreme, mens manden faldt for Meyer’s flæskestegssandwich med bl.a. æblestykker i, min veninde fik de mest lækre knasende sprøde fish & chips – og knægten fik fiskedeller, fritter og rugbrød med smør.

Med den menu i maven var vi behageligt mætte og klar på flere oplevelser. Vi kom hen til det store akvarie med rokkerne og hammerhajerne, og der brugte vi det meste af en times tid med at tage sjove fiskebilleder. Knægten lånte min telefon, og da jeg fik den tilbage, var der over 200 mere eller mindre tvivlsomme billeder af vand, streger og nogle med fisk på.

Til sidst fik vi os en kop kaffe og var udenfor i det gode vejr, hvor knægten kiggede nærmere på krabber og ålekvabber i de små bassiner. ‘Desværre’ var linerne knækket på de sidste fiskestænger, så vi kunne ikke fiske efter hornfisk. Med mit held havde vi stensikkert fanget en – og hvad skulle vi så stille op med den? Knægten ville have vrælet op ad, hvis den var blevet slået ihjel …

Vi fandt til sidst Stenfisken, som er verdens giftigste fisk. Når den ligger helt stille, ligner den en sten – og derfor havde vi overset den i første omgang – eller dem, for der var faktisk en hel flok, der sad og lignede sten i akvariet med Dragefisken. I samme omgang så han også Sblæksprutten jagte en lille vims reje. Den gav den gas og både klatrede og svømmede rundt efter den lille vimse reje.

Hånd-i-hånd med min veninde gik knægten ud af akvariet helt uden at brokke sig. Han ville bare have hende med hjem, og da det var aftalt, nærmest spurtede han ud mod bilen.

Det var en vildt god oplevelse. Ja, der var mange mennesker, men ikke absurd mange mennesker. Der var plads nok mellem akvarierne, og selvom der er mørkt, så er det ikke klaustrofobisk.

Det er også rart at være ude et børnevenligt sted, og så er der GOD mad til både børn og voksne. Ofte er der dybfrost pizza, selvdøde fritter og frosne ærter på menuen til en formidabel pris som fx i Legoland. Jeg har ikke noget imod at betale ekstra for gode råvarer og god kvalitet, men maden på Den Blå Planet var endda billigere end pizzabuffeten i Legoland, som er den absolutte bundskraber rent kulinarisk, vi har oplevet.

Fantastisk dag i Den Blå Planet. Se at komme afsted 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s