Løb for helvede!

På arbejde har jeg fået et løbeprogram ‘for ældre eller overvægtige begyndere’. Jeg er nemlig blevet tvangsindlagt til at deltage i et løb i august via mit arbejde. Først blev jeg sur over det, og så tænkte jeg ‘lad mig se det skide begynderprogram’, og så blev jeg bare rigtig rigtig ked af det.

Jeg er ked af, at jeg lod min topform smutte i svinget efter fødsel og barsel for 5 1/2 år siden. Jeg er også ærgerlig over, at min arbejdsgiver sætter mig i en ydmygende situation, hvor jeg enten tvinges til at deltage i et løb – eller undskylde mig væk og stå og være Fede-Gitte, der kun kan heppe på mine kolleger og æde grillpølser.

Selve tanken er SÅ ydmygende for mig, og jeg kan mærke følelsen fra dengang hvor jeg gemte mig på toilettet, fordi jeg var bange for at blive til grin til springgymnastik i folkeskolen. Jeg kan mærke skammens tårer brænde i mine øjne, da min lærer hev mig ud fra toilettet og nærmest kastede mig på hovedet hen over hesten, så jeg slog hovedet i gulvet, mens mine klassekammerater grinede. Den skam føler jeg nu, hvor jeg igen skal hives frem og ydmyges.

Jeg ved godt, at når du læser dette, så er der 90% chance for, at du tænker, at jeg sikkert kun er indebrændt, fordi jeg er fed og fallit og slap og slasket fysisk såvel som psykisk. Mit BMI er 29, lige under grænsen for fedme. Jeg bør veje omkring 70 kilo – så det er intet mindre end 20 kilo, jeg vejer for meget. Så ja, jeg har et problem. Og en del af løsningen kunne være at bruge min frygt for den totale ydmygelse i august som (negativ) motivation til at gøre noget ved det.

Men med 20 kilos overvægt er der også en reel risiko for, at jeg skader mine knæ, hvis jeg starter forkert eller for hårdt ud. Jeg har allerede fået fjernet en halv menisk i det ene knæ og vil grumme gerne bevare resten. Jeg har nogle gode sko fra da jeg trænede combat for 6 år siden, og dem kan jeg sikkert godt løbe i, for jeg har ikke råd til løbesko foreløbig.

Jeg har været i gang med Skyhøj Forbrænding i de sidste 10-12 uger. Jeg har gentaget nogle af ugerne for at blive fortrolig med øvelserne og få mere ud af det. Men efter påskepausen gav jeg den max gas med swings med 8 kilos kettlebell, hvorefter jeg sad 2 dage i sofaen og arbejdede på min pc med syg dreng, der hang på mig. Ekstremt dårlig arbejdsstilling, det var faktisk snotåndssvagt, for jeg fik megaondt i ryggen af det. Jeg er nu i gang med daglige ryg/mave-øvelser for at styrke muskulaturen og ad den vej venligt arbejde/strække/nurse smerten væk. Det hjælper, men ikke helt hurtigt nok efter min mening.

Jeg holder af SF metoden, fordi det føles godt og rigtigt, og fordi jeg ved fra tidligere, at jeg kan øge min forbrænding via tung træning og sund kost. Det virker godt for mig, og det føles naturligt. Løb, derimod, føles ikke naturligt for mig. Og det er ikke, fordi jeg ikke har prøvet at gi’ det en chance eller 10.

Jeg løb for et par år siden, men for mig er løb ikke vanedannende. Heller ikke efter 3 måneder var det let at komme afsted, og så holdt jeg op igen.

Nu står jeg med en gylden chance i hånden; løb for helvede og undgå den totalt ydmygelse i august. Undervejs kan det være, at jeg forelsker mig i løb. Måske ikke. Men jeg tænker, at jeg giver løbeprogrammet for ældre eller overvægtige en chance. Måske bliver vi bare venner.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s