På vej

Vi fik travlt her til morgen; pakke bil i øsregnvejr, hente et par glemte regnbukser i børnehaven og nå en frisøraftale 9:30. Jeg skyndede på knægten, og han tog det med ro, men satte tempoet op uden at stresse. Han smilede bare, og jeg kom også til at smile. 

Han gjorde præcis som frisøren sagde, kiggede ned eller op eller på skrå og kiggede ind i spejlet, altimens han smalltalkede med hende. Han fik hår i øjnene, men lånte hendes børste til at vifte dem væk. Han blev barberet med maskinen i nakken og omkring ørerne og jublede fnisende ‘hihi, det kilder’

Jeg sad ved siden af og betragtede hans glimtende glade blå øjne, hans drengede ansigt og lange ranke drengekrop. 

Min lille baby er blevet en dreng for længst, og tumlingen er også på vej væk. Den lille bløde tumling, der savnede sin moar, og som elskede at snuggle med mig – han har nu sat ration på kys. “Kys er klamt, mor” siger han og stritter imod. To kys om dagen, ikke mere. 

Om dagen er han stor og stærk, og han gør nye opdagelser. Om aftenen vil han sove helt tæt på mor og far.

Her til aften ville han sove alene i køjesengens øverste køje. Vi lå tæt sammen og læste et Ramasjang Mysterie, og så kravlede han op i seng. Han tumlede lidt rundt, og så kravlede han ned i underkøjen og puttede sig ind til mig “du kan ikke sove alene, vel, stakkels mor?”

Nej, skat, det kan jeg ikke 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s