Rosenrødt?

Jeg tror – måske – jeg ser en smule ensomhed hos min søn. Han har svært ved at fastholde fokus på én leg. Nogle gange. Han er leger ofte alene i børnehaven, mens de andre er fordybet omkring en fælles aktivitet. Men ofte er der også fuld knald på, og han tumler og løber med sine venner.

Men de andre kan sidde roligt og tegne sammen, mens han så godt som aldrig tegner. Han sidder gerne og lytter til en historie sammen med et par venner. Han lægger også puslespil med en ven, har jeg set.

Men han er ikke altid del af fællesskabet, når de sidder og laver noget ved bordet. Så er han med et øjeblik, og så er han væk igen, fordi det bliver hurtigere kedeligt for ham end det gør for hans venner. Når man keder sig, bliver man uopmærksom, og så har man det med impulsivt at finde på noget mere spændende at lave.

Han er som regel den første, der keder sig og bliver uopmærksom og finder på noget andet. Han har ikke den fornødne ro til at fordybe sig i en stillesiddende aktivitet, og han har måske også svært ved at modstå sine impulser.

Men det er blevet bedre. Nu kan han lægge et puslespil uden at gå fra det 🙂

 

 

Reklamer

5 thoughts on “Rosenrødt?

  1. Til gengæld kan han måske fordybe sig rigtig meget i en fortælling, eller fx. en bog/film om dinosaurus-Tex/Rex (og hvad de nu hedder), og have fuldt ud styr på detaljer som vi andre kløjs i?!? 🙂

    Puslespil eller tegning fanger måske bare ikke hans interesse. Måske vil han hellere “bare” have lov til at sidde fuldt ud i sine egne tanker, når han vil fordybe sig. Så bliver puslespillet for begrænsende, og forstyrrende, og så begynder trangen til at rejse sig. Alle disse egenskaber skal nok vise sig som en gave.

    Han skal have lov til at være den han er. Uden at komme på tværs med “spillereglerne” i det sociale samvær, hvor man heller ikke selv krænker andre.

    Men her skal vi som medmennesker, og voksne, også huske at være fintfølende og empatiske for hvor hans og andre børns grænser går, når man i god mening vil tillære barnet nogle sunde adfærdsrammer.

    • … men han siger selv, at han gerne vil tegne, men at hans krop ikke kan, fordi den er urolig. Han giver tit udtryk for, at han gerne vil i hovedet, men han kan ikke få styr på kroppen. Det er også det, der gør, at han overskrider folks grænser for god opførsel. Han VIL så gerne, men han KAN ikke sidde stille. Altså, han KAN virkelig ikke, fordi hyperaktiviteten overdøver alt andet også hans vilje. Og han er nok den, der er MEST frustreret over det – han får ofte skæld ud for noget, han forgæves kæmper BENHÅRDT for at få styr på.

      Og omgivelserne ser ham som en uopdragen larmende møgunge med inkompetente slatne forældre. Jeg er ligeglad med, hvad de siger om os, men om et år står han alene i skolen. Jeg er der ikke til at forklare og afbøde de tæsk, han løber ind i, fordi folk tænker, at ADHD ikke findes, og han bare skal opdrages med en fast hånd, skældes ud, straffes, sanktioneres ….

      Gitte K

      • Hvor er det bare godt, at han selv kan sætte ord på det. Det giver ham mulighed for, at fortælle andre, hvordan han oplever verden. Støt ham i det. Det synes jeg er en god vej og evne.

        Hverken du, eller nogle af os andre mødre, kan forskåne vores børn for de “tæsk” og skrammer som skolen, aktiviteter eller andre mennesker – måske uforvarent og i mangel af bedre viden – kommer til at udsætte dem for. Men vi kan være der for dem, når de har brug for støtte. Og jeg forstår så udemærket godt dit blødende moderhjerte og din frustration.
        ADHD er heldigvis ved at blive mere synligt – og ja, mange har fordomme, som vender tilbage til forældre, opdragelse, stimuli med mere. Uanset hvad, så ændrer det ikke ved det problem, som barnet står og tumler med nu og her. Er man en ordentlig voksen, tager man sig selv i nakken, og respekterer det problem, uden at fordømme det.

        Hvis Nicholas ikke kan sidde stille når han skal/vil tegne, så lad ham da drøne rundt imens. I nogle skoler er det tilladt at børnene bevæger sig i undervisningen. Måske er det bare tegningen, som er den største udfordring at sidde stille til, fordi det i virkeligheden ikke fænger ham. Det kan være, at det er noget helt andet, når han skal lære at skrive, og knække sprogkoder, plus tal. Drengen er muligvis for intelligent til, at kunne finde ro i en tegning, som han ikke lykkes med. Sådan var det for mig og håndarbejde – sjovt nok, blev det netop håndarbejdet som senere i livet fik ro over mig. Så det der ikke virker i dag for ham, virker måske om 20 eller 30 år??

        Det virker på en måde komisk på mig, at vi i 2015 stadig har en tilgang, som minder om den fra 1950 erne, når vi skal definere hvilken adfærd, som bedst viser om vi er egnede eller ej, til at begå os i skolen, livet og så videre.

        Vi skal lære at glemme denne myte, om hvad der er det perfekte; og derimod leve livet, som det kommer til os.

      • “… men han siger selv, at han gerne vil tegne, men at hans krop ikke kan, fordi den er urolig. Han giver tit udtryk for, at han gerne vil i hovedet, men han kan ikke få styr på kroppen. Det er også det, der gør, at han overskrider folks grænser for god opførsel. Han VIL så gerne, men han KAN ikke sidde stille. Altså, han KAN virkelig ikke, fordi hyperaktiviteten overdøver alt andet også hans vilje.”
        Hvor er det bare godt, at han selv kan sætte ord på 🙂 Han skal nok klare sig.

        Ingen mødre kan beskytte deres børn i skolen/livet, men vi kan være der for dem. Det kan være sønderrivende frustrerende, især hvis man kan forudse nogle mulige problemer på grund af et handicap. Men der er ikke nogen grund til, at tage sorgerne på forskud.

        Jeg synes, at det er et mega svært dilemma, netop fordi omgivelserne ofte reagerer, som du beskriver. Men jeg tror på, at det vigtige er, at han er glad for sig selv, og at han ikke konstant skal føle sig forkert, og være bange for, at overskride folks grænser (som i øvrigt er meget individuelle).
        Giv ham ros for de kampe, som I kan se at han tager, i stedet for at rette på ham, og skælde ud. Jeg ved, at uroen kan drive en til vanvid, men der må man tøjle sig selv, og samtidig give drengen besked på, at man er ved at blive irriteret, fordi grænsen er nået. Så ved han, hvorfor man lige pludselig er hurtig i vendingen osv.

        Hvem siger at tegning er et must? 🙂 Hvis han får lyst til at hoppe rundt, eller lave en tromme solo til, så skru op for musikken 🙂 Giv den gas den stund det varer. Hvorfor ikke? 🙂

        Nogle skoler accepterer, at børnene er i bevægelse under indlæring. Min dreng har også brug for, at kunne bevæge sig. Det viser sig, at jo mere han får lov til det, jo mere ryger der ind af det, som der bliver undervist i/fortalt om.

        Det kan også godt undre mig, at vi til trods for, at vi skriver 2015, stadig har et meget forældet udgangspunkt a la 1950´erne når vi vil beskrive norm adfærd i forhold til afvigende. Det der ofte bruges som rettesnor, er fx, om et barn kan koncentrere sig eller ej (og dermed være skole klar), fordi han kan sidde stille og tegne. Velvidende, at fx emotionel intelligens, eller musikalske evner slet ikke kommer i betragtning ud fra den anskuelse.

        Jeg drønede også rundt i BH-klassen og slog vejrmøller. Men det stoppede brat (i undervisningen), da jeg startede i første klasse. Ikke fordi mine lærere eller mine forældre beordrede det; men fordi jeg nu fik de udfordringer, som jeg havde behov for. Giv ham en chance. Følg jeres intuition, og find en skole der er villig til at gøre det samme.

  2. Måske er det OK for ham? 🙂

    Måske føler han sig lidt som den grimme ælling – fordi omgivelserne ikke helt matcher hans behov (og en en dag finder han søen, hvor han smukt kan spejle sig i andre unikke personer, der forstår de samme ting som ham). Men han omstiller sig, og finder sin egen vej. Jeg tror, at det vigtigste er, at/om han har det godt med dig selv. Kram ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s