Søde sløve søndag

Efter 4 dage på langs mente jeg, at vi burde se at få lidt frisk luft i dag, men knægten pegede på skyerne som årsag til, at han hellere ville være indenfor. ‘Det der, mor’ sagde han ‘det er regnskyer!’ Det måtte jeg give ham ret i. Så jeg åbnede altandøren for at lede noget frisk luft ind. Lidt efter hørte han nogle af sine venner lege udenfor, og så var han klar – regnskyer eller ikke regnskyer. Og jeg så den ene vens mor iført hue, dynejakke og med hænderne boret ned i lommerne. Hmmm… måske er det på tide at skifte fra cotton coat til dynefætter – ?

Jeg fik overbevist knægten om, at han skal have hue på, og så krøb jeg selv i dynefætteren, og så skyndte vi os ned til vennerne. Det var pivkoldt, men fantastisk hyggeligt. De løb rundt i tusmørket, udfordrede hinanden, klatrede i træer og højt op på klatrestativet. Vi stod og vippede på kanten af sandkassen og frøs i vores dynejakker. Men hyggeligt var det.

Mørket faldt på, og da klokken var 17 gik den ene ven og hans mor hjem. Vi blev hængende lidt på legepladsen, og så inviterede knægten sig selv ind hos en af vennerne fra børnehaven. Jeg fik en kop kaffe at varme mig på. Nu tror jeg på, at vinteren er på vej. Selvom det var rart at komme udenfor efter 4 dage på langs, så kan jeg godt mærke, at jeg stadig ikke er på toppen. Jeg lyder stadig som en bidsk vagthund, når jeg hoster.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s