Skønne efterårsdage

Endelig lørdag .. vi sov længe til 7:45, og så stod vi op – nogle tog det almindelige tøj på, andre var klædt som selvlysende skelet-tøj for at forskrække bedstefar. Da vi havde hentet morgenbrød blev bedstefar behørigt forskrækket over det selvlysende skelet, der pludselig stod i hans entré og sagde ‘bøh’. Vi spiste morgenmad, og ved 10:30-tiden afleverede vi faren til brunch hos en kollega.

Knægten og jeg købte et rugbrød på hjemvejen, og så stoppede vi i Kræftens Bekæmpelses butik og kiggede på legetøj og bøger. Vi var så heldige at finde en bog ved navn ‘Kryb & kræ’ – det er lige noget for vores insektbegejstrede knægt. Vi fandt også nogle bind af Disney’s børneleksika, så der er noget nyt at lære.

Vi kørte hjem – det var endnu lidt for tidligt til frokost, så jeg gjorde lidt rent i køkkenet, og så skilte jeg vores emhætte ad. Det er altid et lækkert projekt. Not. Der var en kage af fedt og støv at grave ud, så det var tiltrængt. Jeg smurte os nogle madder, og bagefter skulle vi mødes med nogle af knægtens venner og spille fodbold.

Det var svært for vores dreng at spille fodbold med de andre. Han hader uklare regler og han hader indædt at tabe. Rent faktisk er han virkelig god til at erobre bolden fra modstanderen, og han både løber og dribler hurtigere end de andre, men lige så snart der er nogen, der snupper bolden fra ham, så giver han op og vræler af frustration over at være dårlig til fodbold. Så vi brugte en del tid på at gå rundt for os selv og spille fodbold. Indimellem deltog han lidt de andres spil og erobrede bolden let – men så snart han ikke scorede på chancen, jamrede han som en italiensk fodboldspiller igen. Han bad også om lov til at sidde i bilen, men der trak jeg grænsen. Jeg fortalte ham, at enten kører vi hjem eller også bliver vi på fodboldbanen nær de andre. Så ville han ikke hjem alligevel.

Han fortalte mig, at han ikke vil gå til fodbold, fordi han er så dårlig til det. Jeg prøvede at forklare ham, at man går til fodbold for at lære at spille fodbold, men det trængte ikke rigtig ind. Lissom med skolen; man går der for at lære noget og blive god til det, man er det ikke fra starten. Han fastholdt, at han er megadårlig til fodbold og derfor aldrig gider spille. Den må vi nok liiiige arbejde lidt med før skolestart…

Til sidst fandt han og en ven et træ, som var fyldt med snegle, edderkopper, bænkebidere, tusindben og andre kriblekrabledyr. Drengene var begejstrede og helt opslugte af dyrenes lille verden i lang tid, mens vi stod og snakkede. Nogle af de friske forældre var på cykel, andre kom løbende med ungerne i joggeren – og så var der os med bil. Jeg tænker lidt på, om vi kunne cykle sammen. Altså om det er trafiksikkert. Hvor gamle er børn, når man kan cykle med dem på vejen? Jeg føler ikke helt, at vores søn er helt sikker nu, men måske er det bare med at springe ud i det?

Reklamer

2 thoughts on “Skønne efterårsdage

  1. Måske han blot havde brug for at trække sig lidt væk = bilen… Og typisk sensitive drenge ikke at bryde sig om fodbold.(gruppe aktiviteter) De fleste synes bedre om alene aktiviteter eller hvor de kæmper med eller mod sig selv.
    Jeg og mine søskende reagerede som din søn også gør.

    • Hej Pernille,
      Du har sikkert ret ang sensitive og holdsport. Jeg tror ikke, at det var det, der var problemet her. Der var mange uklare regler, der var faktisk ingen regler. Det var bare fodbold for sjov. Han ved bare, at han skal skyde bolden i mål. Der var ikke nogen holdopdeling, så det var alle mod alle. Det i sig selv er ikke nemt, når han er regelrytter … så han ville være med så længe han havde bolden og kunne løbe fra de andre med kurs direkte mod målet, men han lignede en italiensk fodboldspiller og vrælede, hvis en af hans modstandere tacklede ham og løb af med bolden.

      Han hader at tabe, og så gider han ikke deltage, når han føler, at han taber. Det er lige meget om det er hurtigløb, hvor det bare er ham eller om det er med en bold med kursen mod et mål. Hvis han ikke er tilfreds med sin egen indsats, så vil han ikke være med.

      Han spiller faktisk tit fodbold i børnehaven, og der er han glad for det. Men der er også helt faste regler, alle har samme alder, der er kun en bold og en aftegnet bane.

      Her var der børn i alle aldre, flere bolde, ingen holdopdeling, ingen regler … Han tog det nu fint – han vil gerne afsted igen, for nu forstår han reglerne (at der ikke er nogen), og så er der et træ fyldt med dyr lige ved siden af banen 😀

      Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af, at man hver gang blindt adlyder sine børns mindste vink, når de trækker sig og fx vil sidde i bilen. Jeg fik hurtigt ud af ham, hvad der var problemet, og så gik vi for os selv og talte om det. Jeg talte ham til ro, og så prøvede han igen og gik til og fra aktiviteten, som han selv ville. I bund og grund vil han gerne være med, men når reglerne er uklare, så ved han ikke, hvad der forventes af ham, og så bliver han usikker.

      Jeg kunne sagtens have bedt om klare regler – ja, men det gjorde jeg bevidst ikke. For at der ikke er nogle regler er også en regel, og selvom den er svær, så er det også en regel, han skal vænne sig til. Ved at overbeskytte ham mod uklare regler er han helt på herrens mark den dag, han første gang oplever det, og jeg ikke er der. Når jeg er der, kan jeg vise ham, hvordan man går til og fra en aktivitet, man er usikker på. Det gjorde jeg, og selvom han blev ked af det undervejs, er det noget, han taler positivt om her bagefter.

      Gitte K

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s