Bien Maja

Hjemme hos os er vi svært glade for insekter og smådyr. På papiret, forstås. I bøger og på film. Knægten vil svært gerne importere dyrene på hjemmeadressen, for det er synd for dem, at de fryser. Nej. Det er ikke.

Derfor blev jeg så glad, da Buster Filmfestival, viste den tyske animationsfrilm Bien Maja på Geologisk Museum klokken 10 lørdag morgen. Det var et godt tidspunkt, for så kunne vi ta’ toget derind og hele dagen ville ikke gå med det. Supergod og gennemarbejdet plan, bortset fra at togene var erstattet af togbusser. Det var for sent at aflyse, så afsti-afsted med bus og tog. Det tog meeeget lang tid at komme til Gentofte.

Vi blev bænket i Geologisk Museums auditorie, og så startede filmen om den lille kække bi ved navn Maja.

Den lille bi Maja vokser op i den strenge bikube, hvor man gør, hvad der bliver sagt og ikke stiller for mange spørgsmål. Det kan dog være svært, når man er en særlig nysgerrig lille bi, og Maja roder sig ud i problemer, da hun vover sig udenfor bikuben.

Engen udenfor bikuben gemmer på mange spændende eventyr og nye venner. Sammen med vennerne Willi og Sting opdager Maja, at verden udenfor slet ikke er så uhyggelig, som alle i bikuben går rundt og siger. Filmen er en underholdende fortælling om at skille sig ud og have modet til at gå imod strømmen.

For drengen var det en sjov oplevelse, og han blev helt opslugt af filmen – så meget at han råbte højt ‘NEEEEJ’, da Maja blev fanget og sat i fængsel. Han sad skiftevis på skødet af mig, krammede mig, gemte sig og slugte filmen med alle sanser åbne.

Mens vi så film drak vi vand, spiste naturlige jordbærvingummi fra Lidl, fras og mini figenstænger. Total fest!

Bagefter kiggede vi på en udstilling om vulkaner, og han forklarede mig hvordan de virker. Han er meget fascineret af ‘pulikaner’, som han kalder dem, når han bliver ivrig. Han rørte ved de store lavasten og forklarede, at lavaen er meget varm og flydende, men at den bliver til sten, når den bliver kold.

Vi gik ud i Botanisk Have bagefter, for der var en præsentation af bybierne med i arrangementet. Vi gik hen og kiggede på bierne, der summede ind og ud af deres bikuber. Han var meget fascineret af dem, fordi han kunne relatere det til filmen om Bien Maja. Men foredraget om bybier var ikke lige noget for ham. Til gengæld fik vi set skildpadder, meget store guldfisk, et brudepar og en masse legesyge egern.

Vi gik ned ad Købmagergade til Disneybutikken og til BR. Vi købte ikke noget. Disneybutikken er lille og klaustrofobisk, og deres udvalg er langt fra imponerende. Priserne er også langt højere end i Verona. Så vi gik igen – knægten ville gerne have haft Ripslinger fra Dusty, men den havde de ikke engang i Disney butikken.

Så vi gik tilbage i retning mod Nørreport. Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har været på osetur ned ad Købmagergade og Strøget, og det var lidt af et chok at gå den vej – jeg blev virkelig trist, for Købmagergade er blevet trist og tarvelig. Engang kom jeg der hver dag, og jeg elskede at gå den vej. Det er selvfølgelig super, at belægningen er blevet skiftet, det har den trængt til nærmest hele mit liv – og jeg kan også virkelig godt li’ springvandet på Kultorvet.

Antallet af tomme lukkede butikker kom helt bag på mig, krisen må have kradset gevaldigt – tomme butikker gør ikke noget godt for en gades liv, men kan selvfølgelig være svære at undgå. Desuden synes jeg, at de butikker, der så er, enten er bittesmå og overfyldte – vi var i BR og Disney – begge butikker var klaustrofobisk små. Jeg har ikke noget imod små butikker, men overfyldte små butikker, hvor man skal kante sig rundt mellem hylderne …

Det værste er dog, at det flyder med madrester, aviser, kaffekopper, madpapir, tis og bræk. På trappen på Nørreport lå der bl.a. afgnavede knogler på et trappetrin. Det er SÅ klamt, og man skal virkelig kigge sig for, når man går for ikke at få det ene eller andet på skoene eller glider på røven. Ad.

Nu fik jeg min lyst styret, jeg har ikke lyst til at tage til Kbh igen foreløbig, foretrækker så klart Lyngby – og næste gang jeg skal til en storby, så tager jeg til Berlin 😀 ❤

Advertisements

4 thoughts on “Bien Maja

  1. Sikke en dejlig dag, selvom det indre København skuffede. Vi har gjort samme erfaring og hvor er det trist. Byen ville være så smuk, hvis gaderne ikke flød med affald.

    • Hej Jette!
      Ja, det er trist, ikke? Affald ligger på trapper og gader i så store mængder og er så udbredt, at man simpelthen ikke kan lade være med at bemærke det – fordi man skal passe på, hvor man træder.
      Øv …
      Gitte K

  2. Kære Gitte jeg var i Disney i London og “kom til at købe en ting” til NC, og ja Disney i DK er meget klaustrofobisk, troede bare det var mig der var blevet gammel og sær :-/ knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s