Helt viildt gammel – med et smil

Da jeg var helt lille, vågnede jeg af og til om natten og var bange for at blive voksen. Da jeg blev teenager ville jeg bare være voksen asap. Og jeg stoppede ikke, jeg tog ikke engang en pause undervejs. Så blev jeg 18, 19, 20 og flyttede jeg e-n-d-e-l-i-g hjemmefra. Ud i det fri! I mit eget liv! Farvel snærende bånd, farvel til de gamle! Hello life! Som 24 årig var jeg produktchef og boede i min egen lejlighed. Endelig voksen!

Ved siden af at være voksen var jeg ung; jeg gik i byen, så veninder, trænede og havde kærester. Det var så fedt, og det var fedt, da det endelig sluttede. Jeg levede ungt til jeg var ret gammel og mødte Allan. To år senere var ungpigehyblen skiftet ud med mand, barn og ansvar.

Jeg gider ikke være ung, jeg gider ikke prøve på at virke ung. Jeg gider ikke gå på café, bruge alle frie timer i træningscentret i jagten på den ungdom, jeg ikke gider have. Jeg gider heller ikke bruge en formue på tøj, sko, negle, hår, make-up og ansigtsbehandlinger, der ikke virker, og jeg gider heller ikke gå i byen længere. Jeg gider heller ikke drikke mig fuld og stavre rundt i stiletter på jagt efter en taxa. Jeg har været der en million gange. Jeg har gjort det hele og prøvet alt det, man gør som gæst dér.

Jeg vil faktisk hellere bare være 42 år og lade de unge om at være unge, – og også de af mine jævnaldrende, som prøver på at være unge. Det må de godt, hvis de vil.

Jeg smiler bare lidt indeni, for engang kendte jeg også en på 42, som vi kaldte morfar, oppe til træning. Han var nemlig helt viiildt gammel, og vi var jo bare 28, ik?

Så det med at 40erne er de nye 30ere .. Glem det. Det er noget gas, vi beroligende fortæller hinanden, mens vi sammenligner os med gamle fotos af vore forældre – for vi ser jo meget yngre ud end dem da de var på vores alder. Men vi ER jo ikke yngre. Spørg de unge. De ser lige gennem vores ‘unge og friske’ look. Det er bare lånte fjer. ’40erne er de nye 30ere’ beroliger vi hinanden og er overbeviste om at det at være 40 faktisk er super-coolt, hipt og ungt. Men ahem .. nej. For hvem på 30 gider være 40? Nej, vel?
Jeg vil være den jeg er. Nu.

Advertisements

4 thoughts on “Helt viildt gammel – med et smil

  1. Sådan har jeg det også – jeg er 36 og har ikke et sekunds lyst til at være 20 igen. Jo, indimellem når ansvaret og hverdagen bliver for tung. Men tvivlen og usikkerheden mangler jeg ikke. Og fest og farver i hverdagen – det må jeg jo selv sørge for. Nu.

    • Kender det .. det der med ‘arj, det kunne være vildt fedt at ta’ i byen og … ‘ – men jeg gider faktisk ikke at prioritere det. For … jeg gider faktisk ikke. Punktum. Ville nogle gange ønske, at jeg var lidt mere festlig, men sådan er jeg nu. Måske fik jeg alligevel formået at feste mig selv ned i de mange år, hvor jeg gik i byen hver fredag og lørdag .. og af og til torsdag med? Jeg er i hvert fald blevet mæt.
      Må dog til at indføre lidt mere hverdagsfest – a song and a dance 😀
      Gitte K

  2. Helt enig nyder den alder jeg har nu. Ja kan engang imellem savne byturene 😉 men tror mere det var samværet med dig og tøserne. Var ude og spise og endte på bar/diskotek forrige uge, og nøj jeg må indrømme der følte jeg mig gammel, tænkte jeg kunne jo være mor til de fleste her på denne bar, men kom bare til den konklusion jeg er glad for jeg ikke bruger hver weekend på at gå i byen mere, en hyggelig aften hjemme/ på besøg hos venner er mere mig.
    Morfar ja ham glemmer man ikke lige 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s