Frisk luft under vingerne

Jeg har svært ved at holde mig i ro for tiden. Jo, jeg vil gerne vinde den fjollede challenge, men .. det er ikke bare det, der gør tricket for mig. Jeg har virkelig brug for den indre ro og ekstra energi, som jeg får af at røre mig. Så jeg gik 3 km i frokostpausen, og drengen og jeg gik en tur på legepladsen, da jeg hentede ham. Vejret var i dag helt fantastisk. Da jeg gik min tur i frokostpausen hørte jeg musik og tog lange skridt, rettede ryggen, løftede blikket og trak vejret dybt. Det var skønt. Vildt skønt.

Sommeren er her på lånt tid, og hver solstribe kan være den sidste med varme i. Denne gang er jeg oprigtig bange for hvad vinteren bringer. Min svigermor ligger stadig på hospitalet, og det går ikke meget bedre med hende. Jeg håber jo bare, at hun kommer sig, at hun restituerer og pludselig gør comeback. Og jeg vil ikke skrive det ‘men’, som hænger dér usagt og flagrer i luften.

Min far er også stadig indlagt, men han har redet stormen af, og han sagde i dag ‘hun betyder jo også noget særligt for dig’, da vi talte om min svigermor. Det var som om det prikkede hul på noget i mig, som jeg har kapslet ind i en skal og prøver på ikke at tænke over. At vi risikerer at miste hende, og det er jeg ikke klar til. Jeg vil ikke have, at min mand skal gennem det her endnu. Jeg kender sorgen for godt, og jeg vil ikke have den her.

Mest af alt så savner jeg min svigermor. Fordi hun er så skøn, kærlig og rummelig. Der stod jeg – et halvgammelt godt brugt kvindemenneske og snuppede hendes yngste søn. Hvad gjorde hun? Hun gav mig en kærlighed, der minder mest af alt om min egen mors; rummelig betingelsesløs løvemors kærlighed. Det havde jeg aldrig regnet med at opleve igen, da min mor døde. Men jeg er så heldig, og jeg vil gerne være heldig længe endnu.

Reklamer

One thought on “Frisk luft under vingerne

  1. Tænk at være så beriget med 2 løve mødre, der viser dig vejen i forhold til næste generation (din søn og hans kærester).

    God bedring med hende – og med din far.
    Sender kærlige tanker ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s