Den fortryllede skov på bjerget

Sidste år besøgte vi Ellmis Zauberwelt, som ligger på toppen af et andet bjerg i Wilder Kaiser. Selvom bjerget ‘kun’ er 1.551 meter højt er udsigten til Wilder Kaiser bjergmassivet nærmest endnu smukkere og mere storslået. Ydermere er der kig til de rigtig høje sneklædte alpetoppe mod syd. Da vi var der sidste år var det nærmest umuligt at få Nicholas med ned igen, for han var helt bjergtaget (!) af legepladsen på toppen. Derfor var det naturligt at tage derop igen.

Vi fik øjne omkring klokken 8, og det var lidt gråt i vejret. Hmmm… Det var ikke det, vejrudsigten sagde; den lovede fuld sol fra klokken 8. Men det gik an – for solen kom for fuld skrue en time senere, og så var det jo oplagt at søge op i de lidt køligere luftlag for at få frisk luft, lege og nyde livet. Ellmis Zauberwelt var det perfekte sted til sådan en smuk dag, så vi stod op, spiste morgenmad, pakkede vores ting og kørte afsted mod Ellmau.

Turistguiden angav ikke nogen præcis adresse for bjergbanen, og den var heller ikke ligetil at finde på nettet, så vi kørte efter en omtrentlig adresse og fandt bjergbanen rimelig let. Man skal køre gennem hele landsbyen Ellmau, og tilsidst er man der. Ellmau er desuden kulisse for den østrigske lægeserie ‘Bergdoktor‘, så hvis man har hang til dén serie, må man jo dertil 😉

Som sagt nåede vi frem til bjergbanen Hartkaiserbahn, som kører op til Ellmau. Denne bjergbane er ikke en svævebane, som dem vi ellers har prøvet flest af, men et rigtigt bjergtog. Det vil sige, at det er et spændende og anderledes ‘skævt’ tog, der kører op og ned ad skinner op til toppen hvert kvarter. Når man køber både bjerg- og dalfart for €16,50 for voksne, og cirka det halve for børn – eller har købt et partoutkort til bjergbanerne i SkiWelt, så er Ellmi’s Zauberwelt på toppen gratis.

Togturen tog omkring 10 minutter, og udsigten til Wilder Kaiser på den anden side af dalen er storslået. et lille staldtip; hvis man står i venstre side under opturen kan man se lige ned i en bjergsø, som man kører hen over, når man næsten er ved toppen. Et andet tip er, at man skal sørge for at vælge forreste eller bageste kupé, da der er sat store reklameklistermærker hen over vinduerne, så børn ikke kan se ud af de midterste kupéer. Det er ikke særlig smart, efter min mening.

Sammen med billetterne til Hartkaiserbahn fik vi også et skattekort og nogle klistermærker udleveret. Med kortet i hånden bliver man guidet gennem den fortryllede skov, og så skal man sætte de rigtige klistermærker på kortet undervejs, når man når til de forskellige poster. Igen er der her fokus på at ungerne skal lære om naturen, samt få motion og frisk luft uden at de opdager det, fordi de er optagede af at opleve magien og finde næste post. Det meste foregår selvfølgelig på tysk, men ikke mere eller sværere end man kan oversætte for ungerne. Nicholas fangede i hvert fald hurtigt konceptet med troldene i skoven. Historien bag den fortryllede skov følger her:

Ellmi og Tryllestaven
Der var engang en stor troldmand, der herskede over den magiske skov for enden af Hartkaiserbahn. Hans navn var Tumaris. Han var kendt og afholdt af alle skovens væsener, fordi han sørgede for, at alt var fredeligt og pænt i skoven med sin tryllestav. Troldmanden havde en lærling, som var en ung dreng, der hed Ellmatio. En dag brød Ellmatio den første regel i den magiske skov, nemlig at lege med tryllestaven – og til straf blev han forvandlet til en grøn frø. Sådan blev Ellmatio til Ellmi. Men Ellmi var ikke rigtig tilfreds i sin nye grønne hud, og for at trylle sig om til en dreng igen, stjal Ellmi tryllestaven fra troldmanden Tumaris. Men sådan en tryllestav er ikke let at styre, og noget gik galt med alle de besværgelser, han prøvede. Sådan gik det til, at hele skoven nu er fortryllet.

I stedet for at trylle sig selv tilbage i en dreng, kom han til at spærre troldmanden Tumaris ind i en grotte bag en stor sten. Han fandt ud af, at kun den store troldmand kunne trylle ham tilbage til en dreng, så han var nødt til at befri ham fra den lukkede hule. Han samlede alt sit mod, løftede tryllestav og sagde de magiske ord med rystende stemme. Der lød et enormt tordenskrald, og et lyn slog ned i bjerget, så tryllestaven fløj gennem luften, og alt blev mørkt omkring Ellmi. Tumaris var fri igen, men Ellmi blev fanget under den store sten. Tryllestaven var borte.

Uden sin tryllestav kunne Tumaris ikke bringe orden i den fortryllede skov. Kaos bliver værre og værre dag for dag. Hvor er tryllestaven? Hjælp Tumaris med at finde tryllestaven i den magiske skov!

Hele den historie nåede vi jo selvfølgelig ikke at preppe Nicholas på, men Ellmis Zauberwelt var et kæmpehit alligevel. Vi fulgte kortet og kom rundt til de fleste af posterne, hvoraf flere af dem lå placeret på de smukkeste udsigtspunkter på bjergtoppen. Jeg oversatte nogle af posterne og fortalte ham bl.a. om bjergenes dyr, samt om troldmandens blomster – yes, vi så en rigtig lyslevende Edelweiss 🙂

Nicholas var meget optaget af at undersøge de forskellige grotter, underjordiske gange, træhuse, broer og andre ting rundt omkring i skoven. Særlig var han fascineret af troldene, der gnækkede i træerne og sagde, at de ville snuppe min rygsæk (på tysk) og kaste den op i et træ. Der hang nemlig både sko og rygsække oppe i træerne, og det så ud på hans ansigt, som om han virkelig troede, at der var trolde, der snuppede rygsække fra folk.

Vi gik også gennem skoven med de omvendte træer, som regnede på os. Længere fremme var der kæmpesvampe, og børnene kunne lære at skelne mellem giftige og spiselige svampe. Nicholas kendte godt de giftige fluesvampe.

Jeg burde skrive langt mere om bl.a.

  • Det fantastiske badebassin ved et lille skib på toppen af Ellmau med den skønneste udsigt til sneklædte alpetoppe og blå blå himmel. Knægten sprang ud af tøjet og ned i bjergkildens kildrende kolde vand.
  • Og så var der troldespringvand i form af enkæmpestor fontæne midt i skoven.
  • Og vi fik den mest fantastiske Kaiserschmarrn – det er pandekager i strimler med marmelade og flormelis.
  • Knægten sprang op på en trampolin, hvor der i forvejen hoppede 5 store børn vildt op og ned. Han syntes, at det var herligt, og jeg frygtede bare for at nogen skulle knalde kæberne sammen. Men heldet står den kække bi. Det gik heldigvis godt.
  • Da vi kom tilbage til hotellet var vi en tur i poolen – aaaahhhh!
  • Om aftenen var der tyrolerkoncert på festpladsen i Westendorf – vi hørte et par numre, og så listede vi ned på Café Elisabeth og fik os en Pina Colada shake
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s