Søvnløs

Jeg kan ikke sove, klokken er snart 4, og jeg har listet søvnløs omkring i mørket på hotelværelset en lille times tid. Tankerne hvirvler i mit hoved, og jeg kan ikke finde ro. Jeg har det varmt, fordi jeg vender og drejer mig.

Jeg prøver at lade være med at tænke på, at min far er syg. Jeg vender og drejer min brors ord i mit hoved. Det er som om han er min livsline nu, hvor min far er syg. Det er vendt op og ned.

Her i nattens mørke vil jeg helst bare hjem og allerhelst gøre en forskel. Men hvilken? Min bror har heldigvis taget over og er der for min far, som ikke ønsker at se nogen eller tale med nogen lige nu.

Jeg forstår ham godt. Hvis jeg pludselig lå der i en seng, frisk i hovedet, men med en krop, der ikke virker, så ville jeg også ønske at gemme mig væk.

Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget andet og bedre end at sidde og stirre ud i mørket med fugtige øjne. Jeg altså sove, så jeg kan være frisk til en god feriedag i morgen. Vi har så hårdt brug for denne ferie. Sammen. Også selvom to ud af tre bedster ligger på hospitalet derhjemme nu.

Og nu er der også en myg, der summer omkring mig. Suk. Ind under dynen med mig. Nu har jeg været vågen 1 1/2 time, har surfet og skrevet lidt blogposts fra sidste uge i Berlin færdige. Nu må jeg sove.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s