Mor fortæl!

Mit hoved, mit sind og mit hjerte er fulde af historier. De popper nogle gange op, når en særlig duft eller et særligt sted vækker dem til live. Som med haven forleden.

Og jeg tænker på, at nogle af de historier er mindst lige så sjove for Nicholas som historier om Villads, Otto eller Gummi-Tarzan. Hvis jeg ellers får fortalt dem rigtigt.

Nicholas elsker for eksempel historien om mormor, der bed tandlægen. Når jeg fortæller den historie, så fortæller jeg den, som min mormor fortalte mig den, da jeg var lille:

Da mormor var en lille pige på din alder, skulle hun til tandlægen for første gang. Hendes mor, din oldemor, tog hende i hånden, og så gik de hen til tandlægen. I venteværelset råbte tandlægen til mormor, at hun skulle være stille. Mormor sagde så til tandlægen ‘du larmer faktisk mere end mig’.

Da det blev mormors tur, satte hun sig op i tandlægestolen og tandlægen sagde ‘så lille mormor, nu skal du åbne munden’. Mormor sagde ‘mmnej’ med fast lukket mund. Han bad hende igen om at åbne munden, men hun lukkede munden hårdt i og sagde ‘mmnej!’. Oldemor prøvede også at få hende til at åbne munden, men det ville mormor ikke. Så tog tandlægen hårdt fat i hende og åbnede hendes mund – men mormor bed ham hårdt i fingeren, og så råbte han ‘av av’ og ‘kan I SÅ se at komme ud af min klinik og kom aldrig tilbage!’

Sådan gik det til, at mormor fik en meget sød tandlæge. Den sure tandlæge smed hende ud og fik plaster på sin finger, og så tog de over til den søde tandlæge, som kiggede på mormors tænder og hjalp hende med at fange Karius og Baktus og skyllede dem ud i havet.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s