Ny livsstil med 5:2

Nu har vi været på 5:2 kur i lidt mere end 3 måneder, og det er simpelthen det bedste, jeg har gjort for min krop. Vægtkurven taler for sig selv, men vægten er faktisk ikke det centrale her. Det centrale er faktisk den følelse, jeg har i kroppen. En følelse af velvære og balance. Jeg har tænkt mig at leve sådan her i fremtiden, så godt føles det for min krop.

20140625-095120-35480861.jpgTil at begynde med skete der intet, og jeg kaldte kuren fusk og humbug, men jeg havde det så godt i min krop, så jeg holdt fast – og så skete der lige så stille noget … jeg tror, at der gik en måned før det første kilo forsvandt. Jeg vejer mig hver dag, og det er derfor, at der er mange op og nedture på kurven. Efter en god middag i godt selskab er jeg i omegnen af 2-3 kilo tungere om morgenen efter – fx Skt Hans aften. Typisk er jeg 2-3 kilo lettere 36 timer efter.

Fastedagene er nogle gange hårde, men det er generelt gode dage, hvor jeg har det godt og har en lethed i kroppen. Det er ikke uudholdeligt, og det er bestemt ikke umuligt at gennemføre fastedagene. Det er jo bare en dag, og i morgen kan jeg spise alt det, jeg ikke spiser i dag.

Til at begynde med tænkte jeg, at så ville jeg overspise på spisedagene, men det sker ikke. Det er let at være afholdende og standhaftig, når det bare er en enkelt dag to gange om ugen. Og når jeg så siger nej tak til is og i stedet planlægger at spise den dagen efter, så har jeg for det meste alligevel ikke lyst til is, for lysten til is kommer jo spontant.

Jeg spiser skyr til morgenmad og drikker latte på 1,5 dl minimælk; totalt ca. 100 kalorier, og så spiser jeg først aftensmad bestående af 200 kalorier. Det betyder, at jeg har cirka 100 kalorier til midt på dagen. Jeg bliver indimellem vildt sulten – med knurrende mave midt på dagen, men der er plads til fx to latte eller nogle gulerødder, så det går fint.

Og så er det rart at vide, at den gnavende og knurrende sultfølelse kun står på i et kvarter, så går det væk. Man går altså ikke rundt hele dagen med knurrende mave. Jeg plejer at foretage mig noget aktivt eller drikke iskoldt vand eller en kop te for at tage sulten og fjerne fokus.

Hvis jeg skal beskrive, hvad fasten gør ved mig, så er det lidt svært at forklare; jeg bliver lidt ør i hovedet og let om hjertet – altså jeg oplever en mild slags høj midt på dagen, hvor jeg bliver mere glad og grinende og samtidig føler jeg mig stærk og levende. Med andre ord så fungerer det ret godt med fastedage på jobbet.

Til gengæld er jeg godt brugt om aftenen. Min energi falder, og jeg oplever seriøs ulvetime, hvor jeg godt kan blive en ret gnaven ulvinde. Men jeg prøver at vende min gnavenhed til fjolleri, fordi det jo ikke skyldes, at jeg er sur, men sulten – og det er altså ret komisk, at jeg bliver en lille gnaven ædedolk af at faste. Så den sene eftermiddag før jeg får aftensmad er ret slem.

Aftensmåltidet indeholder kun 200 kalorier, så det er ikke noget stort måltid, men det går an, og de fleste dage går jeg ikke sulten i seng. Det gælder om at gå tidligt i seng – jo længere jeg venter, jo mere sulten bliver jeg. Jeg sover fint om natten, bortset fra når jeg er sulten, når jeg skal sove, så er det svært at falde i søvn.

 

Reklamer

3 thoughts on “Ny livsstil med 5:2

    • Hej Cille!
      Du skal klart ta’ og prøve det 🙂

      Det er lidt forskelligt hvilke dage, vi kører fastedage på – normalt er det mandag og torsdag. Men i denne uge var det jo Skt Hans mandag, og vi skulle have culotte, nye kartofler og rabarbertrifli, så ugens første fastedag var i går, tirsdag – og så igen i morgen, torsdag.

      Vi bruger Gitte Heidi Rasmussens bøger med opskrifter på måltider på 200 kalorier. Det er superlækre opskrifter – de fleste af dem – og man får faktisk en hel del mad for sine 200 kalorier 😉

      Med fare for at lyde som en gammel reklame for hygiejnebind så – PRØV DET 😀

      Gitte K

  1. Faste dage er et gammelkendt fænomen, og den giver kroppen ro til at rense ud, og stresse af.

    I østerlandsk, indisk og islamisk meditations kultur, har man bevaret traditionen for at faste, fordi det skulle give et let og klart sind.

    Dine erfaringer tyder på, at det er lige præcis hvad du høster. Tillykke med din nye livsstil! 🙂

    Jeg tror på, at den er sundere end en traditionel dansk mad sammensætning, som er noget af en udfordring for kroppen at arbejde med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s