Til kontrol med øret

Jeg var til kontrol med øret i dag, og jeg fik fjernet det mesh, der lå inde i øret. Der er nu gået 6 uger siden operationen, og normalt skulle mesh’en ud efter 3 uger, men fordi indgrebet var større og mere omfattende, fik jeg skiftet mesh’en efter 3 uger, og i dag er dagen hvor det skal ud. Mesh’en er en slags gaze, som vædes med antibiotika og binyrebarkhormon og stoppes ind i det nyopererede øre for at sikre, at det vokser sammen uden at blive inficeret.

Det var lægen, der opererede mig, der kontrollerede mit øre. Det ser fint ud, sagde han. Han havde valgt at lave en udbredt kavitet inde i mit øre for at forhindre, at benæderen kommer igen uden at de opdager det. På dansk betyder det, at han har lavet et stort hulrum inde bag mit øre, som er let at kigge ind i og undersøge. Der kan ikke sidde noget benæder skjult, sådan som der gjorde sidst. Ydermere var benæderen 1 mm fra at æde sig vej ind til ansigtsnerven, hvilket er blevet forhindret, og knoglen er rekonstrueret. Der er ikke tegn på vækst eller penetration opad til i retning mod hjernen.

Min hørelse er til gengæld ret nedsat. Jeg havde forventet, at den blev bedre, da øret blev tømt for stof, men det blev ikke spor bedre. Lægen sagde, at jeg godt kan forvente et betydeligt høretab, da hørelsen var sekundær under operationen. Det vigtigste var at få perlesvulsten væk, og det indgreb jeg har fået foretaget er stort og har negativ betydning for hørelsen. Jeg skal gå til kontrol og rensning hver 3. måned resten af livet. Jeg ved ikke, hvor tryg jeg føler mig ved det, men det er det bedste, de kan gøre.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s