Påskeforberedelser (1 uge post-op)

I fredags talte jeg med hospitalet om mit røde øre, som åbenbart blev provokeret af ihærdig piratos-gumling. Det havde de aldrig hørt om før (!). Jeg blev anbefalet at spise smertestillende jævnligt, men det har jeg så glemt. Spiste vist en ipren i torsdags …

Jeg gik en tur i fredags. Det var min første tur siden før operationen. Det gik vildt langsomt, for hvert skridt forplantede sig i mellemøret og udløste en arrig skrigelyd i mit hoved. Men bortset fra det, gik det faktisk fint. Nåja, jeg gik ind i en hæk takket være min påvirkede balance. Det er faktisk også dumt at gå og glo på iphonen og ikke se hvor jeg går.

Jeg gik egentlig ned for at købe fredagsslik, men jeg endte også i Kræftens Bekæmpelses butik Igen, hvor jeg fandt en fed orange hoodie fra G-Star til 65kr, samt en flok små malede træpåskeæg til vores påsketræ.

Jeg hentede Nicholas lidt tidligt i børnehaven, og lige så snart han så mig gennem hegnet, råbte han til mig, at jeg skulle gå igen ‘gå, mor, gå! Jeg vil ik med hjem nu! Væk!’ Jeg sagde, at jeg ville vente, og det gjorde jeg så.

Vi lavede en plan; nr 1 gå i skoven, nr 2 finde grene til påsketræ, nr 3 på legepladsen, nr 4 spille Skylanders, nr 5 holde pause, nr 6 bage boller. På hjemvejen gik vi en tur i skoven og på legepladsen. Vi fandt nogle bøgegrene til påsketræ, og så fik jeg pyntet påsketræ, efter vi havde spillet Skylanders. Bollerne droppede vi.

Lørdag og søndag mærkede jeg ikke noget til mit øre – jeg er bare døv på øret, og det gør, at jeg intet kan høre fx i butikker med meget larm og mange mennesker. Jeg klarer mig ved at smile stort og nikke på det, jeg mener, er det rigtige tidspunkt.

Advertisements

2 thoughts on “Påskeforberedelser (1 uge post-op)

    • Hmmm ja, det var hyggeligt!
      Men nøøøj mit øre brændte og blev rødt af at gumle på alle de Piratos :/
      Har du hørt om den slags bivirkninger ved Piratos før?
      Eller måske er det krydseffekt – krydsning mellem Piratos og benæder 😀 😀
      Gitte K

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s