Post operation dag 5 – knyt sylten og sid stille!

Alle mine følelser sidder helt ude i øret hos mig,selvom det ikke gør specielt ondt længere. I går spiste jeg 3 Ipren, og det var det. I dag har jeg ikke spist piller endnu overhovedet. Men her til morgen var mit øre og min kind rødt, da jeg stod op, og mit hoved føles varmt og flydende i højre side, og det blev jeg lidt bekymret over. Jeg har ikke feber, og nu er der ikke nogen særlig forskel i temperatur mellem højre og venstre øre. 

Til gengæld er fornemmelsen i højre øre løjerlig. Det føles som om der er noget, der er flydende derinde. Øregangen er fyldt ud med mesh og vat til at absorbere det, så der kommer ikke noget ud, hvis der er noget. Men det føles som om jeg har en solid omgang vand i øret. Jeg har den største lyst til at hive vattet ud og tørre øret, for det kilder noget så eftertrykkeligt i øret, men det gør jeg ikke, for det må jeg ikke. 

Jeg vasker hår i håndvasken hver dag, og jeg tager bad hver dag. Det ville være lettere at lade være, men jeg holder fast. Det er SÅ besværligt at vaske hår i håndvasken, og fordi jeg står med hovedet nedad, så bliver jeg svimmel og lettere utilpas. Så det er noget, jeg skal tage tilløb til at gøre, men jeg gør det. Og jeg gør det hver dag. Så må jeg lige sidde ned en halv times tid og slappe af bagefter, mens loftet igen rykker op på plads, og gulvet kravler ned ad væggen.

I det hele taget så er jeg stadig slatten. Jeg er flad, og jeg føler, at det tager meget på kræfterne, og jeg kunne snildt sove dagen væk. I går sov jeg en lur på næsten 4 timer efter at have set Vore Mødre, Vore Fædre, og her til morgen sov jeg 2 timer. Uden at det går ud over min nattesøvn, så jeg har nok et øget søvnbehov. I nat sov jeg igennem for første gang. Ikke noget med at vågne eller halvvågne, fordi det gør ondt. Jeg sov bare lige til Nicholas kom listende ind ved 7:30 tiden og puttede sig helt ind til mig. 

Smags- og lugtesansen er stadig påvirket. Jeg har den underligste fremmedartede duft i næsen hele tiden, og jeg troede, at det var såret, der lugtede. Det er det måske. Lugter et sår? Og min smagssans er virkelig fucked up i højre side af munden. Ingenting smager som normalt.

Nu begynder jeg at fatte, hvorfor de ævlede om 14 dage til 3 ugers sygemelding. Det går virkelig langsomt fremad. Men det går fremad. Smerterne er blevet færre, og jeg sover bedre nu. Jeg er også friskere nu, selvom jeg stadig er plaget af, at jo mere jeg bevæger mig og jo mere jeg taler, jo mere ondt gør det. Så knyt sylten og sid stille, morlil. Det er så bare omtrent de to ting, jeg har allersværest ved at lade være med; tale og bevæge mig. 

Advertisements

One thought on “Post operation dag 5 – knyt sylten og sid stille!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s