Små bitte skridt

Nicholas er kommet hjem. Jeg har ikke set ham i to dage. Er han vokset? Det tror jeg, at han er. Han virker større og mere modig. Han har sovet hos en ven for første gang, og det er måske den nye selvsikkerhed, han har fået, som jeg kan se. Hvor fantastisk!

Jeg havde bestilt nye film, som var kommet med posten – det var nu ikke planlagt, det var faktisk ment som opvarmning til St Bededag med Thomas Tog, men det var en genistreg, at der var friske film at ta’ hul på. Han ville se Thomas Tog først.

Man må godt sætte film efter film efter film på som babysitter, når man har et kæmpe operationssår i hovedet, ik? Den nye med Thomas Tog var et hit, og My Little Pony er også et hit. Og jeg tror, at jeg måske har mod på at gå ned på legepladsen lidt senere.

Nicholas er lidt skræmt af mit sår, og han siger, at det er grimt, og han vil ikke se på det. ‘Dit øre er grimt’ sagde han, og det har han ret i. Det er virkelig grimt, og det er ok at sige det. Jeg har forklaret, at det vokser sammen og bliver pænt igen om nogle uger, men at det lige nu skal have ro og hvile, fordi det gør ondt. Han svarede bare ‘ad’. Så er det vist på plads.

Advertisements

3 thoughts on “Små bitte skridt

  1. Det må man gerne… Her bliver ‘min søsters børn’ sat på om lidt efter jeg har haft kvalme en hel dag i zoo… En kvalme som nu tvinger mig i liggende stilling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s