Aha!

Nicholas vågnede ved 23-tiden og jamrede, kartede rundt og skreg op i panik. Jeg scoopede ham op og holdt ham som en baby. Han havde ondt i hagen. Lidt efter var det maven. Og så numsen.

Samme som forleden, den nat som fulgte efter den dag, da han kom til skade. I dag kom han til skade igen, og han kan ikke mestre det, så det kommer tilbage i form af mareridtsagtige sammenbrud, der varer timevis og ikke kan lindres, forhindres eller stoppes.

Da det stod klart for mig, at han var ved at brænde sammen igen som forleden nat, snuppede jeg ham og smuttede en panodil op. Han protesterede, men jeg tror, at den kan gi’ ham den udmattelse, han først selv vil nå efter 3-4 timers udmattende skrigeri, panik og angst. Han skal ikke igennem endnu en nat på den måde, ikke hvis det står til mig. Kan medicin hjælpe ham, så står jeg ikke i vejen.

Så det blev en meget anderledes aleneaften, og jeg tørner tidligt ind. Jeg fik ikke tid til at se en film eller noget her til aften. Godt, jeg alligevel prioriterede at se The Black Swan til langt over min sengetid i går 🙂

Reklamer

2 Comments

  1. Jette siger:

    Godt tænkt og skønt at du fandt sammenhængen

    1. Gitte K siger:

      Ja, han er en lille svamp, der opsamler følelser og fordøjer dem om natten. Det med den sårede tå har åbenbart påvirket ham meget dybere end jeg havde forestillet mig. Tankevækkende …
      Gitte K

Der er lukket for kommentarer.