Nytårsforberedelser Berlin-style

Vi havde en idé om, at vi ville ramme KaDeWe’s feinsmeckerafdeling klokken 8:30, da de slog dørene op. Vi gik gennem dørene klokken 11:30. Vi skulle jo lige få øjne – det fik vi klokken næsten 8. Og så skulle vi spise morgenmad hos den lokale bager og afsted med U-Bahn.

Alle berlinere havde fået samme idé, så der var mange i toget, mange på Tauentzienstrasse og rigtig mange i KaDeWe. Men folk hyggede sig og skålede i champagne og smilede bare, når vi kom møvende med klapvognen på steder, hvor der ingen plads var.

Vi fik handlet de lækreste sager – og kunsten var at begrænse sig. Det lykkedes næsten. Vi fyldte de gode sager i klapvognen, og så handlede vi resten i Edeka ved Hackescher Markt. Vi købte også tre berlinere hos en bager, som havde berlinere i alle mulige varianter med og uden champagne, med creme, med marmelade, med overtræk af forskellig art. Berlinere er et must nytårsaften i Berlin, så vi købte tre styk.

Vel hjemme i lejligheden linkede vi op til DRs hjemmeside, hvor vi kunne se Dronningens Nytårstale via Mac på TV klokken 18. Knægten var ikke helt overbevist om, at Dronning Margrethe er en rigtig dronning, men jeg tror, at han næsten tror på hende, selvom der hverken var diademer eller hermelinskåbe. Men der var soldater, og jeg tror, at det var på grund af dem, at han begyndte at tro på, at damen var en rigtig dronning.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s