Teatertur

Jeg var inviteret med i teateret med børnehaven i morges. Vi skulle med bus klokken 8:30 til Ishøj Teater og se Annas Jul. Det er et teaterstykke, der varer 45 minutter. Jeg var også med sidste år – og det gik fint.

Vi stod længe i kø og ventede på at komme ud til bussen. Nicholas svarede ‘her’, da hans navn blev råbt op, og han sprang ikke over i køen. Han holdt en plads til mig i bussen, og han fortalte mig om de ting, han så på vejen.

Vi blev anvist plads på bageste række, og Nicholas sad fint på sin plads og kiggede på de andre børn, som kom ind. Salen var fyldt med larmende børn, da en lærer brølede ‘sæt dig ned, din tumpe’ til en elev, der stod og flagrede. Øh – hvad?!!

Nicholas skiftevis sad på skødet af mig, stod på gulvet, kravlede op på min ryg og sad lidt på bænken. Men det var ikke fordi han var ukoncentreret. Faktisk var han meget koncentreret og revet med, selvom han kartede rundt.

‘Mor, nisserne bor da ikke på loftet’ sagde han – ‘de bor jo inde ved siden af’. Scenen var nemlig delt i to; dagligstuen til venstre og nisseloftet til højre. Og nisserne kom ind i stuen gennem bornholmeruret og et billede på væggen. Så han havde helt ret – nisserne boede ikke ovenpå.

Da vi skulle ud, spurtede han over de andre stolerækker ud, og han lystrede ikke, da jeg kaldte og bad ham stoppe og vente. Han var det eneste barn, der ikke fulgte trop og gik ud efter de anvisninger, vi fik. Han blev stoppet af nissepigen, som sødt forklarede ham, at han ikke måtte træde på sæderne med beskidte sko på. Han ænsede det vist ikke rigtig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s