Om at bide den hånd, der fodrer en

Så kom brevet med afslaget på den ansøgning, vi ikke har lavet og heller ikke har behov for at lave. Afslaget er baseret udelukkende på invitationen til netværksmøde på børnepsyk og ikke andet. I invitationen står der intet om diagnoser eller noget – blot en enkelt linie om tid og sted.

Ud fra invitationen til netværksmøde, som kommunen henviser til som ‘ansøgningen’ har vi fået afslag på alle paragraf 41 ydelser, fordi Nicholas ikke er handicappet hverken fysisk eller psykisk, så han hører ikke ind under børn- og ungehandicapområdet. Socialstyrelsens hjemmeside er ellers meget tydelig på det punkt, men kommunen er uenig. Flot.

Til gengæld betegner de hans autisme og adhd som en lidelse, som kan være kortvarig eller længerevarende. Det er så her jeg satser på, at de snart udkommer med den viden, de har – for hvis lidelsen er kortvarig har de nok også nogle tips til at få det til at gå væk (ironi forekommer!).

Som nævnt har vi ikke ansøgt om støtte og agter foreløbig at klare os selv, så vi kunne bare ignorere afslaget, eller kan vi .. for hvis vi ignorerer afslaget, så samtykker vi vel, og kan det få betydning på langt sigt? Altså, hvis vi ikke klager, er vi så stiltiende enige med kommunen i, at autisme og adhd ikke er noget særligt? Det er vi jo ikke, og derfor bør vi vel klage. Eller hvad?

For at være helt ærlig, så har jeg tilbragt en del tid i det røde felt, for det føles som om at

  • Nicholas ikke tæller. Kommunen er ligeglade med et 4 årigt barn og hans udvikling.
  • Kommunen ser ham som en potentiel udgift og forsøger at eliminere ham upfront.
  • kommunen skynder sig at sende os et afslag på baggrund af en invitation uden nogen form for fakta. 
  • at kommunen går ud fra, at vi vil ansøge om tilskud under paragraf 41 er forkert.
  • vi har ikke sendt en ansøgning, vi vil ikke have nogen finansiel støtte, og vi bliver behandlet som snyltere.
  • vi er betalende kunder i butikken, og vi bliver behandlet som en sæk lort. Desværre er der ikke andre butikker.

Jeg er virkelig ikke imponeret, og jeg er eddikesur.

Reklamer

One thought on “Om at bide den hånd, der fodrer en

  1. Hvis I har overskuddet til det, ville jeg helt klart klage af principielle grunde. Jeres kommune er helt forkert på den, og det synes jeg, den bør konfronteres med. Andre forældre i en situation, der ligner jeres, som ikke kan klare sig uden en eventuel paragraf 41, vil takke jer….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s