Når små ting bliver store

Jeg talte med Nicholas’ pædagog omkring Nicholas i morges, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er under hendes kærlige og kyndige vinger han hører til.

En af de andre pædagoger trak mig til side og sagde ‘jeg har købt en lille ting til Nicholas i Grækenland’. En smølfenøglering med lyd og lys! Åh, han bliver så glad!

Det er så små ting, men for os er det så vigtigt og gør os så ufattelig glade. At Nicholas trods de problemer, han skaber, også vader ind i folks hjerter og smelter dem.

Så vi ved, at andre også ser den fantastiske dreng bag diagnoserne.

Det savnede vi fra lægernes side, da vi fik feedback. De talte om problemer, diagnoser, specialinstitution og ringe fremtidsudsigter. De bemærkede ikke den sjove, kærlige, glade og kloge dreng. Ingen ros, ingen positiv sidebemærkning …

Sommetider tænker jeg, at de måske har set for mange diagnosebørn og er blevet blinde for barnet bag den enkelte diagnose.

Let the children’s laughter remind us how we used to be

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s