Står på en alpetop

Jeg sidder på altanen og skriver dagens blogpost. Nicholas og Allan sover indenfor. Solen er netop gået ned bag bjergene. Jeg er helt udmattet, og jeg er så glad indeni.

Jeg havde udset mig en sø, som dagens udflugtsmål. Den hed Fitzalmsee og på billederne så den bare helt fantastisk ud. Jeg elsker nemlig blå bjergsøer! Desuden kunne jeg se, at der var både bjergbane, restauranter, trampolin, hoppeborg, legeplads, vandlegeplads, køer, geder og fantastisk udsigt. Lige noget for alle aldre i vores familie!

Så vi kørte til Brixen im Thale og fandt let bjergbanen, og så afstiafsted op over bjerget det gik. Nicholas jublede næsten hele vejen. Han elsker simpelthen at køre i bjergbane. Solen skinnede fra en dybblå himmel og temperaturen var atter på vej op mod de 30C. Store hvide skyer sejlede forbi.

I 1300 meters højde var temperaturen frisk men behagelig. Solen skinnede lunt, og der var helt fantastisk udsigt til alle sider. Nicholas kastede sig over vandlegepladsen, og han smed hurtigt tøjet og styrede dæmningerne, så det rindende vand løb eller stod stille alt efter hans næse.

Vi gik langs søen længere op ad bjerget til den højest liggende restaurant, og på vej derop hilste vi på både køer og geder.  Og fisk, for Nicholas soppede i bjergøens klare kølige vand. Der var små nysgerrige fisk tæt på hans fødder i vandet, og han prøvede at ramme dem med fødderne, men den gik ikke.

Vi kiggede lidt på udvalget i den øverste restaurant og valgte så at gå ned igen, idet restauranten ikke havde det store udvalg. Udsigten var dog storslået, og der var stier endnu længere op ad bjerget. En krydsede et lille vandfald, hvorefter den forsvandt om hjørnet. Hvor mon den førte hen?

Vi gik tilbage til den første restaurant, hvor der også var en skøn udsigt. Og ikke mindst en trampolin og en hoppeborg. Nicholas fandt hurtigt sammen med en ældre dreng og en jævnaldrende pige, og sammen hoppede de i trampolin i i hvert fald en times tid – hvis ikke længere.

Nicholas blev pæonrød i hovedet under solhatten, og vi måtte nærmest tvinge ham til at holde en pause og drikke lidt æblesaft. Han spiste det meste af en semle og nogle pommesfritter samt lidt pølse, og så hoppede han løs igen sammen med sine nye venner. Til sidst kunne vi dog godt se, at han var træt – han sad i trampolinen og grinede med når de andre hoppede.

Mens han hoppede fik vi os et par pølser, Almdudler og Apfelstrudel mit Schlagsahne. OMG … der sker altså noget helt vidunderligt, når man pisker flødeskum oppe i bjergene; det bliver meget lettere og luftigere end ‘nede på landjorden’. Det smagte helt fantastisk og slet ikke som det tunge fedtede flødeskum, vi er vant til. Det her bjergflødeskum er så let og luftigt, at det umuligt kan sætte sig tungt på bagperronen 😉 Apfelstrudel’n var fyldt med knasende sprøde æbler og smagte også himmelsk.

Vi købte en is, og så gik vi ud og tog bjergbanen ned igen. Nicholas protesterede over ikke at komme tilbage på vandlegepladsen, men ikke vildt – han var vist godt klar over, at han var helt færdig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s