Familie for sjov

Vi var til familiefest hos min mors kusines mand. Vi ser dem ikke så tit, som jeg egentlig gerne vil. Jeg kender dem så godt, de har kendt mig siden jeg blev født. Jeg har leget med mine to jævnaldrende grandfætre, som jeg kun har kendt som mine fætre. Min mors kusine var min mors eneste familie. De er begge enebørn. Min mors kusine var 10 år yngre end min mor, og de blev mødre samme år – to gange. Vi holdt jul sammen hvert andet år, vi sås til fødselsdage, middage, nytår, konfirmationer, studenterfester og begravelser.

Og en barnedåb; min kusines. Jeg var 10 år, da jeg sad med hende på armen. Billederne af min kusine, min mor, min mors kusine og min mormor ser jeg tydeligt for mig.
Og så fatter jeg det. Sammenhørigheden. Når jeg har set billederne så jeg mest dem, jeg har mistet. Men nu ser jeg det, jeg tror, at jeg omsider fatter det; jeg hører til, og vi er mange kvinder i min familie, som i høj grad lever.

At være til fødselsdag vakte samhørigheden til live i mig. Vi deler så meget, jeg hører til, og jeg bliver set og hørt. Jeg har været vant til, at den slags fandtes i fortiden. At min familie egentlig døde med min mor for 13 år siden. At det med at have familie og opleve at høre til, have fælles historie og møde åbne arme. Det troede jeg var lukket ned efter min mors død.

Men min mors familie er der stadig. Så fine, søde, skønne, kærlige … Jeg tror, jeg må retænke hvem jeg normalt kalder ‘min familie’. Dem, jeg har prøvet så hårdt på at bevare kontakten med, men som bare ikke rigtig er interesserede, samt dem, der ikke respekterer mig, men sårer mig igen og igen. Og som heller aldrig rigtig interesserer sig for min familie. Hvis jeg ikke var gift med Allan og havde fået Nicholas, så ville jeg blive spist af mine katte og først blive fundet 10 år efter.

Dem bruger jeg energi på. Rigtig meget.

Derfor orker jeg ikke mere familiepis, jeg har på sin vis affundet mig med, at min familie er temmelig dysfunktionel, og jeg aldrig får et godt forhold til hverken min far, min bror, min guddatter og min nevø. Og så kommer der en uventet invitation ind ad døren. Jeg havde nærmest glemt, at jeg har familie, der vil mig og min familie – og orker mig. Hvor heldig er jeg! Jeg bruger min energi på de forkerte, må jeg konstatere. Hvor dumt!

Advertisements

2 thoughts on “Familie for sjov

  1. Jeg har en nær veninde, der siger: “Gode venner er den familie, man selv har valgt” Et motto der godt kan udvides

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s