Nakkedrag?

Jeg tog til lægen i går eftermiddag, mest for at få det noteret i journalen, just in case. Men også fordi jeg må indse, at jeg ikke er helt symptomfri efter påkørslen i fredags, selvom jeg prøver at slå det hen som en ‘jeg-har-sovet-forkert-og-nu-har-jeg-stiv-nakke-ting’. Jeg har haft let hovedpine og diffust ondt i nakken siden det skete, samt sporadiske småsmerter i arme, skuldre og lænd.

Søndag havde jeg det reelt dårligt med træthed, hovedpine og kvalme, men det skyldes alt for meget fest & vino og alt for lidt søvn. Og det understreger jo bare, at det her måske ikke er noget særligt, for det kan også være så meget andet. Tømmermænd fx. Så måske er det virkelig ingenting, og der er overhovedet ikke tale om rigtige smerter. Jeg var normalt aldrig taget til lægen med den slags … pjat, men jeg føler samtidig, at det er risky helt at se bort fra at jeg rent faktisk siden i fredags konstant har haft småondt i hoved/nakke/ryg – noget jeg ellers ikke er vant til. Medmindre jeg har drukket for meget rødvin, har sovet forkert eller ikke har fået vand nok.

Rent faktisk er det langt mere irriterende at have det sådan end det er smertefuldt. Jeg har ikke tålmodighed til at have ondt i knolden og i nakken, og samtidig bliver jeg jo vildt bekymret, for hvis det nu ikke går væk, hvad så? … så jeg obsesser også over det, og det er til at få spat af. Særligt praktikantens bemærkning omkring blive lagt på spineboard er guf for min fantasi. Hver gang jeg mærker noget, tænker jeg straks på det og analyserer det – hvad var det, betød det noget …

Jeg havde en tid hos en lægepraktikant, som ikke rigtig var tryg ved, at jeg er øm lige over 3. nakkehvirvel, så jeg fik lov at vente en rum tid på lægen, som gav mig lov til at gå mod at jeg husker at lave udspændingsøvelser, husker at dreje hovedet (og ikke skåne nakken), spiser ibuprofen og holder halsen varm og blød. Ikke noget med at holde nakken stiv, så musklerne krymper sig sammen, og så har vi balladen.

Så siger vi det, doktor pille 😏

Reklamer

One thought on “Nakkedrag?

  1. Hmm.. Det lyder i mine øre som om at du godt kan have pådraget dig et (mindre) piskepæld. (jeg er uddannet idrætsmassør også) Og ved af erfaring, at lægerne ikke altid er lige gode til at diagnotisere dette traume. Så jeg vil virkelig anbefale dig, at ta til en specialist i dit område. Det ku være en kiropraktor, manuelt terapeut eller idrætsskadeterapeut. Men en der har erfaringer meed piskespæld. Fordi, jeg ved at går det “uberørt” og ubehandlet over længere tid, og intet bliver gjort, ja, så kan det godt bli en form for “kronisk”. Lad os selvfølgelig håber det bare er alm. ømhed efter episoden. Men for en sikkerhedsskyld. Lad dig tjekke af en der har forstand på det og det er IKKE lægen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s