On line loppis

http://www.trendsales.dk/search/?f=UserId=40515;v=gallery Med fare for at være for pushy, så vil jeg da lige henlede opmærksomheden på mine lopper på Trendsales her. Jeg oprettede det i går aftes, for nu har jeg fyldt vores soveværelse med kasservis af gode babylopper, og som jeg er i gang med at vaske. Med parfumefrit vaskepulver. Og så tænkte jeg, at jeg lige ville prøve at sælge noget af det på nettet, for vores næste loppis er først 7. juli, og det er altså lang tid, at kasserne skal stå i vores soveværelse.

Her til morgen sad jeg bare for sjov og prøvede at finde mine egne ting på Trendsales, og det var edderhyleme svært, for fx var mine Gap hættetrøjer ikke til at finde under BabyGap, selvom jeg havde lagt dem der. Valenri findes fx slet ikke på Trendsales, selvom jeg har oprettet en nuttet babyblå shortsdrag under det mærke, så hvis man er virkelig glad for Valenri, så kan man kigge langt i vejviseren.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre – bruger du Trendsales? Fungerer det for dig? Hvis ja, hvad er så dit bedste tip? Hvis du sælger børnetøj andre steder på nettet, hvordan gør du og på hvilke sites? Del dine bedste tips i kommentar-feltet 🙂

Reklamer

3 thoughts on “On line loppis

  1. Jeg bruger faktisk efterhånden ikke trendsales eller lignende mere. Ikke til at sælge på. Tingene ligger derinde uendeligt – og i al den tid skal jeg opbevare det (rimelig pænt og tilgængeligt!). Og når der så endelig kommer bud på noget, er det så lavt, at det ikke rigtig er besværet værd. Såååå… ved ikke rigtig hvad et godt alternativ er. Jeg synes aldrig jeg kan komme af med brugt børnetøj – det er som om alle kun køber nyt (eller får fra venner og bekendte)… Men hvis du finder ud af noget godt må du endlig sige til!

    • Hvor stort – det er nøjagtig det, der også har afholdt mig fra at lægge noget op derinde. Jeg er selv virkelig glad for at købe brugt tøj, men – og det her er med hånden på hjertet – jeg gider jo ikke engang selv at købe brugt babytøj på nettet. Det er for besværligt. Bare det at få fat i en pakke via posthuset, som aldrig er åbent … Men jeg synes bare tit, at jeg hører om folk, der køber babytøj på nettet, så jeg lurede på, at det måske bare var mig, der ikke havde ‘set lyset’ … Det er vi så åbenbart flere, der ikke har 😀 😀

  2. Jeg handler meget på nettet, både på Trendsales og i andre webshops, og jeg stornyder når jeg kan krejle brugt, men godt tøj hvadenten det er til mig selv eller drengene, men….. Og nu kommer det 🙂 Jeg sælger ikke noget. Det er nemlig, som både Cille og du selv, er inde på temmelig besværligt. Men måske det ikke er så besværligt endda, når det kommer til stykket. F.eks. henter jeg pakker og/eller brev i den nærliggende Døgnpost og man kan også sende derfra. Pakkelabels og/eller frimærker kan købes online hos PostDK eller via din smartphone.

    Meget af drengenes tøj er ikke værd at gemme, når de begge har været igennem det. Det er simpelthen for slidt (givet at meget af det er købt brugt 🙂 ), men de få stykker, der er værd at gemme giver vi videre i familien. Der er et yngre par, der må leve på en pind og de er vældig glade for de tøj de kan overtage fra os. Alternativt giver jeg det til genbrug. Tøjet er, i mine øjne, afskrevet og jeg forventer derfor heller ikke at få penge for det.

    Men jeg skal helt sikkert tjekke din Trendsales annonce ud 🙂 For jeg kan givetvist finde noget godt til yngstemanden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s