Besøg i Reichstag

Vækkeuret vækkede nogle af os. Ganske uvant. Vi kom afsted i god tid, og vi var blandt de første turister til at passere Brandenburger Tor i den lune morgensol. Vi skulle melde vores ankomst ved Bundestag klokken 8:45 for at kunne komme ind klokken 9. Vi var der 8:45, og vi gik lige ind. Altså, efter et grundigt sikkerhedscheck af os, vores pas, vores tasker og klapvognen, som vi kunne tage med. Jeg bippede naturligvis og blev kropsvisiteret, mens Nicholas underholdt en sikkerhedsvagt.

At komme ud på taget af rigsdagsbygningen nedenfor kuplen var fantastisk. Det var som at stå på toppen af Berlin i morgensolen. Vi kunne se alle de steder, vi kender så godt, oppefra.

Vi gik ad den snoede gang helt op i toppen af kuplen. Solen blinkede i glas, spejle og stål, og kuplen lyste som en diamant. Der var langt ned til begge sider – på den ene side lå byen, på den anden side kunne vi skimte salen foruroligende langt nedenfor.

På toppen af rigsdagen er der en restaurant, og der spiste vi morgenmad. Det var superlækker luksus morgenmad. Det var selvfølgelig heller ikke billigt, men det var en super oplevelse at sidde der med udsigt til Berlins tage og spise lækker morgenmad i en superfin restaurant.

Da vi havde spist, gik vi ned igen. Der var begyndt at komme mange mennesker, og der var ikke længere så god plads og ro. Jeg vil klart anbefale, at man vælger de tidlige morgentider for at styre udenom myldretiden i kuplen.

Vi gik ned til Denkmal fur die ermordeten Juden Europas i Ebertstrasse. Der står intet mindre end 2711 betonblokke i forskellig højde på rad og række til minde om de jøder, der blev myrdet under 2. verdenskrig. Vi gik en tur ind mellem betonklodserne, stemningen var stille, og mindesmærket omsluttede os med sine stille grå mure.

Betonklodserne symboliserer vist ikke kister, men det er nok den association, de fleste får på stedet. Det ser ud til, at der står utallige grå kister på pladsen. Men selvom der er mange betonklodser, så er der ikke nok. Det var mange mange flere jøder, der blev myrdet dengang. Mindesmærket gjorde stort indtryk på os.

Vi gik tilbage forbi Bundestag og gik over til springvandene, hvor Nicholas helt euforisk løb rundt fra springvand til springvand og jublede. Han blev rimelig våd, men pyt. Han nød at lege med vand og løbe rundt, og vi blev hængende en rum tid. Han græd, da vi blev nødt til at gå mine: “miiihihine spriiiingvand!” brølede han og ville ikke med. Selv ikke da vi lokkede med en togtur blev han glad igen.

Vi gik over den store græsplæne og krydsede floden på vej op til hovedbanegården. Der var masser af både og liv på floden og langs floden stod liggestolene klar til eftermiddagens ryk-ind af soltørstige gæster.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s