Ku’damm

Igen sov vi længe i morges – helt til 8:15, så vi var først for alvor afsted ved 11-tiden efter at have spist morgenmad på Spreegold igen.

Via nettet bestilte jeg adgang til Rigsdagsbygningen på fredag klokken 9. Der stod i Ella Bella hvordan det skulle gøres, og med et par forhindringer lykkedes det da også.

Jeg har efterfølgende modtaget et fint brev retur med den tyske falk på. Brevet starter med “Sehr geehrter frau K”. Vi er med andre ord blevet clearet til et besøg på fredag. Spændende!

Efter at have tanket op på Spreegold tog vi toget fra Alexanderplatz til Bhf Zoo, hvor vi satte kursen mod Starbucks, hvor Nicholas og jeg hang ud, mens Allan kunne kigge på plader i City Records. Jeps, plader af den gammeldags slags af vinyl!

Nicholas spillede på Ipad, og jeg sad bare og nød min Strawberry Frappuccino i det gode vejr. Da Allan kom tilbage, gik vi allesammen i H&M Woman og så på tøj til … tadaaa … mig!

Det gik over al forventning; jeg købte en sort kjole til kontorbrug, en t-shirt med blondestykke foroven, en sort bluse med en slags knude foroven, en almindelige sort t-shirt, et par leggings og en mørkeblå og hvid-stribet polo t-shirt.

Alt sammen fik jeg prøvet og købt uden den mindste form for vrøvl fra mine to meget tålmodige mænd, som var med hele vejen inklusiv to stop i prøverummet.

Efter lækker italiensk frokost udendørs i solen gik vi videre ned ad Ku’damm, og jeg købte et par gummisko fra Geox til Nicholas på udsalg til 30€. Han var ikke i humør til at prøve dem, så jeg tog chancen med dem, og nu håber jeg, at han ka’ li’ dem i morgen!

Nicholas hyggede sig med at blive slæbt med rundt. Han sad i klapvognen, mens vi gik, og han hoppede rundt på mig og kælede ved enhver given lejlighed, når vi holdt pause.

Det var til tider stegende hedt, og så lukkede han kalechen helt ned, så han lå i sin lille hule. Han faldt ikke i søvn, men var med hele dagen. Han var sød og sjov hele dagen, også til frokost, hvor han spiste rigtig mange tortellini med brød til.

Da vi kom hjem, legede Nicholas lidt på vores private legeplads, som består af et drabelig højt klatrestativ uden rækværk i 3 meters højde og en skøn lang bugtet rutsjebane, samt en fjederhest. Legepladsen ligger i ‘vores’ aflåste gårdhave, hvor der er en lille plæne med udsigt til fjernsynstårnet.

Vi var alle godt trætte, da vi kom hjem. Nicholas sad og stenede på mit skød, mens vi så Stort Ståhaj. Jeg lagde ham ved 19-tiden, men først ved 20-tiden sov han, for først var der dinosaurer inde i værelset og siden kom der mus op af hullet (?).

Jeg puttede ham på sofaen i stuen, hvor han lå og sagde ‘sschy’ til os, mens vi spiste sushi. Omsider faldt han i søvn, og nu vil jeg bære ham ind i seng, så vi kan se film.

Reklamer

One thought on “Ku’damm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s