Skovstien

På smukke efterårsdage som disse savner jeg sommerhuset i Rørvig. Eller mere korrekt, så savner jeg en anden tid. Tiden, hvor min mor levede. Hun ville være blevet 70 år i næste uge, men det er snart 12 år siden hun døde.

Om efteråret var vi i Rørvig i de weekends, hvor vejret var smukt og solrigt som i dag. Jeg kan huske, at vi badede i Kattegat i efterårsferien. Det var vist i 1978.

Hvert år samlede vi rørhatte og spiste dem. Efter min mors død kunne jeg ikke længere lide smagen af svampe, og jeg har ikke været på svampejagt siden.

Vi samlede brombær, som vi kogte let op med rom (tror jeg?) og spiste til pandekager, så vi til sidst var helt brombærblå i ansigterne.

Min mor, vores hund og jeg gik lange ture i plantagen, mens vi snakkede om løst og fast, og tiden fløj afsted. Vi gik langs havet på udturen og på hjemturen gik vi ad Langelinie hjem. I plantagen var der et særligt sted, som min mor holdt af.

Inde midt i fyrretræerne var en lille birkeskov. Om efteråret lyste de gule birkeblade den mørke nåleskov op med et solgyldent skær. Det var som om solen altid skinnede lige der. Stien gennem birkeskoven var lille, snoet og smal, og på den ene side var der en mørk og dunkel nåleskov som skarp kontrast til de gyldne birkeskov. Som lille var det rent eventyrland. Der var en mystisk høj midt i det hele. Den lignede en elverhøj – der boede helt sikkert nisser, trolde og alfer lige her!

Som tiden er gået, har stedet mistet sin magi. Min mor er død, træerne er væltet, stien er blevet trampet bred, min familie er gået op i røg, og sommerhuset er røget.

Men stien findes stadig i mit hjerte, og på sådan en smuk dag får jeg lyst til at gå med Nicholas ned ad en ny sti, som min mor og jeg gjorde for mange år siden.

Det må blive i morgen ♥

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s