Venter på …

… at NC skal falde i søvn, så jeg kan mavelande i min egen seng og sove inden klokken 21. For hold-da-op, hvor er jeg træt! I nat lå jeg vågen og spekulerede over familie, sommerhus og kombinationen af de to. Igen må jeg sande, at det der stresser mig allermest er når mine relationer til min familie ikke fungerer.

Vi traf en svær men nødvendig beslutning i fredags om at trække os fra familiesommerhuset, som vi ‘deler’ med min bror og svigerinde. Det sommerhus har ødelagt min brors og mit forhold, fordi vi har vidt forskellige holdninger til at have sommerhus. De seneste 3 måneder har de bedt os om at betale mere og mere, selvom de udmærket kender vores økonomi. Vi kan ikke være med på det niveau.

Men på det seneste har jeg godt kunne læse mellem linjerne i min brors mails, at han synes, at vi er en klods om benet. Men hvad skal vi gøre? Vi har huset i fællesskab, og vi kan ikke stampe flere penge op af jorden. Umiddelbart skulle man jo gå ud fra, at beslutninger vedr. vores fællessommerhus burde blive truffet i fællesskab. Det gør de bare ikke. Rent pro forma bliver vi spurgt om investeringer i brænde o.l., og vi siger som regel nej til de dyreste ting, hvis ikke vores fælles konto kan betale det. Og det er da også dødssygt for dem.

I forlængelse af min protest over el-regningen på 4000 kroner, foreslog min far så, at vi trækker os fra sommerhuset og fremover betaler leje til min bror og svigerinde. Så min fars fantastiske gave til os begge to bliver nu forbeholdt min bror, og vi kan så leje os ind i de perioder, hvor de ikke er der. Og så var det, at vi trak en streg i sandet. Slut med skænderier og diskussioner om det sommerhus. Slut med at være ked af det over mails fra min bror. Slut med den dårlige samvittighed over ikke at have flere penge, så vi kan bidrage mere. Vi trækker os fra sommerhuset, og vi kommer aldrig nogensinde til at leje det af min bror.

Det skal siges, at sommerhuset ligger i det område, jeg kender så godt. Alle mine sommerferier som barn har jeg tilbragt i Rørvig. Mine lykkeligste barndomsminder har jeg derfra, når vi var samlet hele familien i sommerhuset. Men de fleste af de minder stammer fra før min mor døde i 2000. De seneste år har det været meget få gode minder, jeg har fra Rørvig. Som da Allan og jeg var så fuldesyge, at vi lå på terrassen og gispede og talte ned til at grillen åbnede klokken 16. Eller den ene sommer hvor vejret rent faktisk var godt, og hvor vi badede hver dag og grillede og bare var os to. Så gik det galt med min bror, og sommerhuset blev et sted fyldt med dårlig samvittighed.

Så det er på tide at sige farvel til minderne og alle problemerne med det sommerhus. Det var en smuk tanke, at min far gav os det, men det har ødelagt min brors og mit forhold. Jeg tog initiativet til at prøve at få lagt det bag os for 1 1/2 år siden, og det virkede i en periode som om vi nærmede os hinanden, men på det seneste er det gået galt igen. Den bror, jeg kendte ud og ind, findes ikke mere. Sådan føles det. Jeg kender ham ikke. Jeg kender ikke den mand, der til et familiemøde hjemme hos os ikke engang hilste men gik lige forbi både Allan og jeg ind i stuen.

Jeg føler ikke længere, at jeg kan forsvare det overfor min familie: At alt det negative overskygger det positive ved det sommerhus. At Allan i vores indbakke skal finde krænkende mails fra min bror, der er formuleret som slet skjult kritik af os. Jeg vil så gerne kunne give NC de samme lyse og glade barndomsminder fra sommerhuset, men jeg har ikke engang spontan lyst til at tage derop længere, og så må man vist bare erkende, at det er slut med sommerhus, når man har det sådan, ikke?

Så beslutningen er truffet. Den er mailet til min far og min bror i fredags, og vi har ikke hørt noget fra dem siden. Jeg kan mærke, at det føles rart at være sluppet af med alle de problemer og bekymringer med det sommerhus, men samtidig er jeg også krænket over, at min familie behandler min mand, NC og jeg så respektløst. Jeg føler mig snigløbet, jeg er vred, og jeg er ked af det i en pærevælling. Så det er nok godt, at de lige holder en kontaktpause.

For første gang har jeg sat mig op i mod min bror og min far. Jeg har tidligere fundet mig i for meget, vendt den anden kind til og været alt for sød og let. Men det er slut nu. Tigeren er løs.

Hov, nu sover NC, og nu er det min tur. Kan lige nå i kassen inden 21 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s