Kunsten at netværke

Sidder lige og venter på, at NC for alvor falder i søvn. Jeg har tænkt meget over en ting i dag; kunsten at netværke. For at kunne komme så hurtigt hjem som muligt har jeg arbejdet superkoncentreret og indgående med den månedlige afrapportering til vores klient. Det kræver, at man har tungen lige i munden, når man er ny i job. Men jeg kan jo godt se, at når jeg arbejder så koncentreret og indgående, så får jeg ikke lige hentet en kop kaffe og får sludret ved kaffeautomaten eller på gangen eller hen over bordet, som jeg plejer. Mit fokus er at arbejde igennem 200% og komme hurtigt hjem til min familie. Bare 5 minutter eller et kvarter tæller, så også frokostpausen afkorter jeg.

Og jeg kan jo godt se, at jeg burde tage mig tid til at netværke. Men hvad er vigtigst? Det er faktisk et åbent spørgsmål, for jeg kender ikke umiddelbart svaret. Er det vigtigst at få udbygget og plejet sit interne netværk med kollegerne eller at passe sit job og få løst de opgaver, man er sat i verden for at løse?

Jeg har ikke flere timer at give af om dagen – jeg er på jobbet lige knap og nap de timer jeg får løn for, men mine arbejdsopgaver passer ikke til min arbejdstid. Det bliver sikkert bedre, når noget af det bliver rutine. Og alligevel er jeg så sent hjemme, at NC får aftensmad en halv time for sent, og aftenen bliver tit noget rod med skrig og skrål, og jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan se ud af øjnene, når NC endelig sover.

Måske er netop dét en del af forklaringen på forskellen mellem mænd og kvinders karriereveje. De fleste mænd, jeg kender, tager sig altid tid til at netværke. De fleste mødre, jeg kender, netværker stort set ikke – dels fordi der ses lidt skævt til, at kvinder ‘sludrer’, men også fordi vi har travlt med at komme hjem og få hverdagen til at hænge sammen. Jeg netværkede langt mere, før jeg fik barn og mand. Fordi jeg havde tid til det, og fordi det ikke gjorde noget, hvis jeg snakkede en halv time med en kollega og kom hjem klokken 18:15 i stedet for 17:30.

Jeg skal blive bedre til at netværke. Igen. Måske skal jeg begynde at se det som en af mine arbejdsopgaver. Fordi networking gør det lettere for mig at løse mine arbejdsopgaver, når jeg kender mine kolleger og kan hente hjælp og opbakning hos dem, hvis jeg vel at mærke er en del af teamet. Og fordi det bliver sjovere at gå på arbejde, når man er en af et team og bliver set og værdsat. Og det bliver man kun på én måde; ved at bruge tid på det. Jeg skal passe på ikke at falde i ‘asocial-mor’-fælden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s