Så’r der klatkager, knægt!

NC er syg i dag, og jeg er hjemme med ham. Han hoster og sprutter, og hver gang han nyser står der en kaskade af snot ud af hovedet på ham, og der er vist også lidt feber.

Alt sammen fordi jeg var så letsindig at efterlade min pc på jobbet i går – jeg skulle jo til bestyrelsesmøde, så jeg ville ikke nå at få kigget noget arbejdsrelateret. Når jeg efterlader min pc på jobbet, så er NC syg dagen efter – det burde jeg have lært nu!

Det gjorde jo derfor også, at NC og jeg tog bilen og kørte afsted til min arbejdsplads i morges for at hente computeren, så jeg kunne få arbejdet bare lidt hjemmefra indimellem.

Men så faldt NC i søvn i bilen på vej derud. Jeg parkerede lige udenfor døren og spænede ind, hev min pc ned i en taske (huskede strømkablet) og spænede ud igen, mens NC stadig sov på bagsædet. Så kørte jeg en lang omvej hjem. NC sov stadig, lige indtil hans dumme hoste vækkede ham.

Dagen har mest gået med at kramme ham, for han er enormt morsyg og pylret. Sovet mere end de små 2 timer i bilen har han ikke haft lyst til. Frokost havde han heller ikke rigtig lyst til .. det meste af en skive rugbrød med leverståhej blev det til.

Men så var det, at moren lavede klatkager af risengrødsresterne fra forleden. Dét var instant succes hos Nicholas. Tre klatkager med den gode hindbærmarmelade fra Heiberg røg lige ned i mavsen.

Status på ulykkerne fra i går; snitsåret kræver stadig plaster, det ene brandsår mærker jeg ikke noget til, men det andet på højre hånd gør rigtig nas, og der er kommet en 3×5 cm brandvabel lige dér hvor hånden rører bordet, når jeg skriver på computeren. Det er så dumt.

Note to self: Når noget flydende og kogende falder, skal man ikke prøve at gribe det!

Advertisements

2 thoughts on “Så’r der klatkager, knægt!

  1. Hvad er nu det for noget ???? Man er knap kommet ud af doeren foer konen disker op med delikatesser. Jeg synes ikke at kunne huske at konen har lavet klatkager til mig. Hrmphh!!!

    Jeg tror vist det er pa tide at jeg vender hjem og far en alvorlig snak med Gitte (og det bliver IKKE sjovt).

    Kaerlige men ogsa lidt indebrandte hilsner fra Allan (manden & faren)

    PS : Den noget alternative made at stave pa skyldes, at jeg skriver fra Applestore i Covent Garden i London (la-di-da!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s