Lego, Oline, Nick og det løse …

– eller sådan underholder man en syg 1-årig, når man selv er sløj!

Knægten vågnede ved 1-tiden i nat, og han brændte af feber. Vi tog ham med ind i smørhullet, hvor han kartede rundt i febervildelse. Vi fik dog sovet i etaper – helt til klokken 7:45. Hans øje var helt lukket, da vi stod op – og øjenlåget var knaldrødt. Vi gav ham hans øjendråber og antibiotika lige fra morgenstunden.

Midt i nat stod det rimelig klart, at jeg heller ikke kommer på arbejde i dag. Ikke nok med at den lille er syg, og min hoste er på retur, men erstattet af en generalforkølelse af de svære. Øv, for den! Igen en dag hvor jeg har overdragelse til en af mine snart ex-kolleger, men der er jo ikke noget at gøre ved det.

Så formiddagen stod på underholdning af lidt pylret febril lille knægt med sæbeøje. Hævelsen tog lidt af efter vi havde dryppet hans øjne, så han kunne åbne øjet igen. Men kønt ser det ikke ud.

Jeg hev vores kæmpekasse med lego-klodser frem – det var en stor succes. Knægten byggede, rev ned og flyttede rundt på lego-klodserne, og da han var ved at blive træt af det, smed han det hele med store brag tilbage i kassen. Så så vi lidt formiddags-TV på Nickelodeon, hvor der bl.a. var Postmand Per. Da den var slut, kom der en af de helt sikkert meget pædagogiske film med Diego, hvor man skal tale til sit fjernsyn – på engelsk.

Jeg lokkede NC med ind til computeren, hvor vi sang sange med Oline. Det er altid en succes, fordi der er så meget at se på og klikke på samtidig med. Og så behøver man ikke at høre på sin mors skrattende hæse stemme voldsynge de gode gamle børnesange, men kan lytte til Olines stemme.

Efter en formiddag indendørs, mens regnen pisker ned udenfor, blev det til sidst tid til en lur. Klokken 12 forsøgte jeg at lægge ham, fordi han virkede helt busted, men nein, den gik ikke, morlil! Han kartede rundt og begyndte at pylre inde i sin seng. Jeg så tiden lidt an, og så kaldte han ‘mam-mam‘. Jeg gik derind – min kloge dreng ville bare fortælle mig, at han havde lavet storskrald. Jeg skiftede ham, og så sad jeg med ham i armene. Han krabbede helt op på brystet af mig og faldt i søvn med øret mod mit hjerte. Jeg sad stille længe sådan, duftede til hans hår og lyttede til hans vejrtrækning. Så kan man faktisk ikke rigtig ønske sig mere ♥ ♥

Reklamer