På besøg hos morfar

NC var lidt pjevset og morsyg i morges, så jeg valgte at holde ham hjemme og meddelte min chef, at han var syg. Han er stadigvæk forkølet, så det var ikke en kosmisk overdrivelse. Istedet hyggede vi os derhjemme og tog over til farmor og bedstefar og spiste morgenmad. Da vi havde spist, kørte vi til Rørvig og besøgte morfar til frokost. NC var i hopla – han sov hele vejen derop og var fuld af krudt, da han vågnede. Lidt besværligt i et hjem fyldt med nips og lave skabe fyldt med dyrt porcelæn og krystal. Der gik ikke lang tid før NC selv konstant sagde ‘nej’ samtidig med at han smilede frækt og styrede mod nye ulykker.

Jeg proppede ham i flyverdragten og så fandt vi nogle store dybe vandpytter at plaske rundt i. Dermed fik vi også stresstestet de nye vinterstøvler og flyverdragten. Begge dele holder vand. Stort! NC faldt både på maven og på halen i vandpytterne, og han havde den største fest. Det var så sjovt at se ham tumle omkring.

Det var hyggeligt at være på besøg hos min far, selvom det var hektisk. Han har ikke set NC siden august, så NC genkender ham ikke rigtig, men han virker umiddelbart som om han synes, at morfar er spændende og sjov. Jeg er bare ked af, at min far bor så langt væk, så det er så besværligt at besøge ham, og det gør også, at vores forhold bliver mindre tæt. Vi skal bruge en hel dag for at besøge ham, og det er ikke så tit, at vi kan rive en hel dag ud af kalenderen. Det ville bare være fedt, hvis han boede tættere på, så vi kunne droppe ind på mere uforpligtende vis et par gange om ugen, som vi gør hos Allans forældre.

Men inderst inde ved jeg jo godt, at det er urealistisk, for når vi er i Rørvig på weekend eller ferie og dropper ind hos min far på en mere random basis, så føler vi os ikke altid velkomne. Jeg må prøve at se at få det til at fungere på trods af afstanden på en eller anden måde. Jeg gad godt vide, hvad andre med fjerntboende bedsteforældre gør? Jo, de overnatter, men den mulighed har vi ikke, for min far har inddraget de to ekstra soveværelser til rod.

Jeg er skuffet over, at min far ikke oftere prioriterer at komme forbi os, når han alligevel er i nabokvarteret for at spise frokost med gamle forretningsforbindelser,  studenterkammerater eller er til bestyrelsesmøder. Sidst vi havde inviteret ham på middag, tog han hjem uden at spise. Han fik en kop kaffe og undskyldte sig med, at han gerne ville springe maden over, så han kunne komme tidligt hjem. Selv juleaften tog han tidligt hjem.

Det er trist, at det er blevet sådan, men jeg er i tvivl om hvorvidt det er noget jeg kan gøre noget ved. Jeg kan jo ikke tvinge ham til at interessere sig for NC. Måske bliver han mere interesseret i ham, når han bliver større? Han skal have NCs kusine på 5 år med i teatret til jul, så det varer måske et par år? Og hans kærestes børnebørn, som er i skolealderen, har han med i Tivoli osv. Så det er måske bare noget med at vente .. ?

Min far er ved at blive gammel, og han kan ikke overskue så meget. Jeg tror, at det er er det, der er problemet. NC er en håndfuld, og jeg tror, at min far synes, at det bliver for meget i længere tid. Jeg ville heller ikke bede ham om at passe NC, men jeg ville ønske, at vi kunne ses oftere. Men min far er nok ikke interesseret i det. Han viser hverken interesse eller initiativ. Han foreslår aldrig noget. Tværtimod har han aflyst alle vores familietraditioner i de seneste år, så vi i år slet ikke ses i julen andet end måske lige for at udveksle gaver.

Jeg ønsker at kæmpe mod udviklingen her, og det er nok en dødssejler. Måske er det bare sådan, når ens forældre bliver gamle og flytter langt væk. Jeg synes bare, at det er trist, at min far ofte sidder alene i sit hus så langt væk, når vi nu kunne besøge ham flere gange om ugen, hvis han boede her i nærheden. Heldigvis har han min bror og hans familie i nærheden meget ofte. Og for at være ærlig er jeg heller ikke sikker på, at min far ville bryde sig om hyppigere besøg fra os.

Det forhold, som NC har i dag med sin farmor og bedstefar, ville jeg bare ønske, at min far også kom til at opleve. Men jeg tror desværre, at min far er blevet for gammel til at magte det. Det gør ondt at tænke, men jeg tror, at det er sådan. Det er ikke ond vilje, men det er kræfterne, der ikke slår til længere hos min far, der ellers kunne alt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s