1 års undersøgelse

Var til 1 års undersøgelse med Nicholas Carl i går. Som altid bliver jeg ærketræt af børnelægebesøg og sundhedsplejerskebesøg, fordi beskeden altid er den samme: NC er for lille, han spiser for lidt. Og som altid får jeg ikke ét eneste brugbart råd med på vejen.

Denne gang er Nicholas Carl hoppet ned på vægtkurven under den han fulgte sidst. Jeg er ikke overrasket, for jeg kan jo godt mærke, at han ikke er blevet tungere. Siden marts har han taget ca. 500 gram på. Han har så også været syg i to lange omgange, hvor han i ugevis ikke fik spist særlig meget, og jeg kunne mærke, at han blev tyndere. Men jeg gør mit bedste for at få ham til at spise!

Rigeligt smør, var det råd vi fik sidst. Men nu fik vi så at vide, at han måske ikke optager smør så godt, så vi skal prøve med forskellige olier i stedet. Fint nok i havregrøden og i aftensmaden, men hvordan får man olie til at hænge fast på brødet?

Generelt skal vi spare lidt på mejeriprodukterne, fik vi at vide … Jeg synes nu ikke, at han får mange mejeriprodukter i forvejen, så det synes jeg egentlig er et mærkeligt råd. NC får 120 ml let- eller sødmælk i havregrøden og ikke mere end det. Han hader smagen af mælk. Han får ostehaps indimellem og så altså rigeligt smør på sine madder. Jeg piller ikke ved havregrøden. Det fungerer nemlig – han gider spise det i 90% af tilfældene.

Nå, men ellers fik vi at vide, at måltiderne skal være hyggelige, og vi skal sørge for at invitere gæster, fordi NC er så social og så sikkert vil spise mere, når fokus er på gæsterne og ikke på ham. Inde i mit hoved blev jeg bare træt … gæster flere gange om ugen i Cirkus K? Alene tanken gør mig træt. Jeg kan godt se idéen, men det halter for mig at se den praktiske udførelse.

Vi gjorde så noget smart i går; vi hentede mad og kørte hjem og spiste det hos farmor og bedstefar. Men jeg er ked af at sige det; NC spiste ikke mere af den grund lige i går. Han spiste to pølser og ikke så meget andet. Det ville han også have spist derhjemme, fordi han elsker pølser. Men inden da havde han også spist et lille stykke lagkage, en masse vandmelon og en tebolle med rigeligt smør til en af drengene fra dagplejens 2 års fødselsdag.

Der er ingen tvivl om, at han er en lille social spiser. Han elsker mange mennesker omkring sig, men samtidig er det også tit for meget, for i dagplejen spiser han ikke, hvis der sker for meget omkring ham. Så jeg tror meget, at det kommer an på dagsformen hos ham. Og et eller andet sted skal han vænne sig til begge dele; både at spise ude og hjemme.

Han fik også sin 1 års vaccine – en i hvert lår. Øv, jeg hader hader hader det. Jeg kom næsten til at græde, fordi han blev så chokeret og græd så meget af smerte og overraskelse over at blive holdt fast og stukket.

Og så påvirkede vaccinen ham ved sengetid. Han skreg og skreg og skreg, og jeg kunne overhovedet ikke nå ind til ham og få ham beroliget. Han bed sig fast i min brystvorte, som jeg jo trak til mig i smerte – men han slap ikke! Jeg så bare min brystvorte blive længere og længere … Det gjorde så afsindig ondt, og jeg råbte højt af smerte. Så slap han endelig, og jeg kunne tjekke min ildrøde brystvorte for sår. Heldigvis var der ingen! Vi gav ham en panodil og håbede på det bedste.

Efter en times tid med kampskrigeri lige ind i hovedet, råbte jeg af ham og knaldede med døren. Skide flot, morlil – !  Det virkede naturligvis heller ikke. Til sidst virkede det at lægge ham til brystet, så faldt han endelig i søvn. Han sov i 40 minutter, så startede han forfra. Efter yderligere 45 minutter fik jeg ham til at sove igen – og så vågnede han først klokken 6!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s