Sweet Sunday!

Allans forældre havde inviteret til brunch på Restaurant Leonardo klokken 11. Nicholas Carl og jeg valgte at gå derop, for vejret var fantastisk og det er kun en smule længere end op til dagplejen. Hvilket vil sige en god tur, som kan tilbagelægges på cirka 45 minutter. Jeg havde så forestillet mig, at NC ville sove det meste af vejen. Men nej … først cirka 100 meter fra restauranten, som ligger på Hotel Comwell, faldt han i søvn. Vi kom trillende samtidig med Allan, som var i bil, så det var helt perfekt timing.

NC fik altså kun sovet noget, der minder om 5 minutter. Jeg frygtede derfor, at det ville blive en lang og pinefuld brunch med en utidig komplet umulig knægt. Men nej … han var i sit allerbedste humør. Som han faktisk altid er, når der er mange mennesker omkring ham. Overfor ham sad Allans kusines søn, Nicolai, som NC var vildt interesseret i. Alt, hvad han sagde og gjorde, iagttog NC nøje – og så smilede og lo han hele tiden til ham. Nicolai var meget sød til at samle NCs ting op fra gulvet – hvad enten det var skeen, tallerkenen, bilen … Til sidst blev det en leg for dem begge; NC smed noget på gulvet med et rabalder – og Nicolai samlede det op og gav det til ham.

Farmor og bedstefar havde købt et kulørt tog, der var selvkørende. Det var en stor succes hos NC – og hos faren. Måske burde der være en label på .. uegnet for mænd på 39 … for Allan trykkede ned på skorstenen, hvorefter toget kørte afsted hen over bordet og ramte NCs tallerken med frugt, som landede i skødet på mig 🙂

Stedet er måske ikke det mest charmerende og hyggelige, men personalet er så søde og hjælpsomme, og brunchen var helt fantastisk:

Leonardo’s Søndagsbrunch til 175 kr.:
Pandekager med ahornsirup
Scrambled egg og spejlæg
Barbeque kyllingevinger
Ristede pølser og bacon
Skagenskinke fra slagter Munch
Varmrøget norsk laks fra egen røgeovn
Nordiske pålægsspecialiteter
Frisk frugtsalat
Yoghurt med syltede solbær
Udvalg af økologiske danske gårdoste
Stort udvalg af morgenbrød
Friskpresset appelsinjuice og frugtsaft
Kaffe og te

Nicholas Carl spiste sig en pukkel til; han elsker pølser og smagte desuden en lækker cremet fed græsk yoghurt, pandekager, forskellige slags melon, samt en bolle med smør. Han var totalt i hopla; super interesseret og glad. Det var så fantastisk let at have ham med. Okay, der ryger en del mad på gulvet og alle vegne, men det var ikke det vildeste madsvineri. Kun en enkelt gang fik han kylet en fyldt tallerken så hårdt i bordet, så melonstykkerne fløj afsted. Så ved man, at han ikke vil have mere!

Bagefter gik vi en lille tur på græsplænen og så på nogle andre børn, der legede. NC vil så frygtelig gerne løbe og lege, men i stedet står han nærmest på tåspidser og råber begejstret “E!” og peger.

Ved 14-tiden var han godt træt, og han faldt næsten i søvn i sin klapvogn, mens vi sad og nød vejret på terrassen. Jeg var end ikke trillet ud af indkørslen, så sov han sødt! Han sov i over en time, mens jeg gik en længere omvej hjem for at nyde det gode vejr. Da han vågnede, delte vi en Jordbær Milkshake – det var lige sagen! Vi så lidt på ænder, hvorefter vi gik hjem. Kort efter kom Allan hjem fra læsegruppe.

Vi sad i stuen, før vi gik i gang med maden. Og pludselig gik NC helt sikkert hen til mig – et meget længere stykke end han plejer, og med større selvtillid. Han gentog kunststykket et par gange – han var nærmest ustoppelig. Det var helt klart som om han pludselig havde fået tillid til sine egne evner, og han gik helt sikkert, stille og roligt.

Nu ligger han og sover – klokken er 20, solen skinner stadig. Sommeren er endelig kommet, og nu er der kun 2 dage tilbage af min barsel.

Og nu er jeg bare helt vildt in love med mit liv. Jeg kunne godt leve på denne måde, hvis hver dag var som de seneste par uger! Men det er jo netop det gode ved det – at det er en begrænset tid, for i længden ville jeg nok ikke elske det. Og jeg plejede jo også at elske min ‘gamle’ hverdag, så det er bare om at hoppe ud i det og få skabt en ny god hverdag som udearbejdende husmor!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s