K-k-kold sommerdag

NC skubber klapvognen hjem

Jeg holdt Nicholas Carl hjemme fra dagpleje i dag, fordi han var snottet, pjevset og havde sovet enormt dårligt. I morges var han så sød og i godt humør, men snottet væltede ud af hovedet på ham. Hver gang han nøs, kom jeg sprintende med en Kleenex.

Han sov middagslur fra 7:45 til 9 og igen fra 11 til 13. I eftermiddag var vi ude og gå en tur i det tvivlsomme sommervejr. Selvom solen delvist skinnede, var det hundekoldt. Faktisk for koldt til at sidde og spise is ved søen. Hallo! Det er juni – det skulle være sommer!

I byen mødte vi en af Nicholas’ kammerater og hans mor. Det er ham, der altid er så sød og kommer med biler til NC, når vi kommer om morgenen.

Det var så hyggeligt at møde hende – vi stod og snakkede i en halv times tid. Han er også hendes første barn; han er to år nu – og hun fortalte, at de overvejer barn nummer to til efteråret.

Hun har været klar til at få en baby til, nærmest siden han var 1/2 år, men nu hvor han er blevet så stor, er hun sådan lidt … hun føler, at hun lige har fået sit liv tilbage; kan ses med veninderne og slappe af på en anden måde end da han var yngre. Det blev jeg bare så glad for at høre – det bliver altså anderledes og på nogle områder lettere. Det er rart at høre, fordi nogle gange glemmer jeg, at med en hurtigtvoksende baby på armen er alting nærmest bare en fase. Men jeg kan også se på min veninde, som har to børn, at det bliver lettere at få tid til sig selv, når de bliver større, og man kan kommunikere med dem.

Nicholas Carl og jeg fortsatte ned til søen, hvor vi mødtes med Allan og fik os en is. Det var lige lovlig optimistisk, for det var faktisk for koldt at sidde udenfor – selvom vi sad i solen.

Nicholas Carl og jeg gik hjemad – og det sidste stykke gik han selv og skubbede klapvognen. Det syntes han var superskægt! Han gav af og til slip på klapvognen og gik et par skridt over til mig. Fantastisk – !!

Men at være så letsindig at nyde en is ude i sommervejret skal selvfølgelig give bagslag. Min hals gør ondt, og jeg er begyndt at hoste. Typisk! Så jeg vil lave mig en kop kamillete med honning i og sætte mig og være tvær i sofahjørnet. Allan er nemlig i læsegruppe. Han er i fuld sving med slutspurten op til eksamen – og sommerferie.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s