Rødt udslæt

Vi er i sommerhus igen – og atter i voldsomt regnvejr. Lige nu har vi svært ved at se det superdejlige i at være i sommerhus. Knægten er syg, vi stod ansigt til ansigt med en mus i køkkenet i nat – og netop nu drypper regnen ned i en skål på en stol midt i stuen. Skønt – ? Det allerværste var dog, at vi i går aftes havde brug for lægevagten – og blev lodret afvist!

I går formiddag opdagede jeg nogle røde prikker overalt på knægtens lille krop. Jeg fik en tid hos en anden læge, fordi vores egen læge holdt fri. Lægen så grundigt på prikkerne og konstaterede, at der var tale om et allergisk udslæt.

Jeg fortalte, at NC i lørdags fik ordineret Imacillin mod mellemørebetændelse, hvortil lægen svarede “Godt, så er det heldigvis ikke penicillinallergi, for Imacillin er ikke penicillin”. Det var jo vældig rart at høre.

Lægen sagde ydermere, at udslættet var ikke alvorligt, og hans immunforsvar vil nedkæmpe det. Mellemørebetændelsen var nærmest væk; øret var kun lyserødt, så det ville han ikke give mere medicin mod.

Det lød jo alt sammen meget godt, så jeg turde godt vende næsen mod sommerhuset som planlagt. Bilen var fyldt til bristepunktet, alt var pakket og klart! Så jeg kørte afsted med knægten snorksovende på bagsædet.

Da jeg kom til sommerhuset var udslættet blevet værre. De små prikker var vokset og der var kommet flere. Billedet her under er fra om eftermiddagen. I løbet af eftermiddagen voksede prikkerne og begyndte at smelte sammen.

Om aftenen var prikkerne smeltet sammen til store røde plamager på størrelse med 2-kroner alle vegne; i ansigtet, hårbunden, på halsen, brystet, ryggen, benene, hænder, fødder, ører …

Stakkel med udslæt

I løbet af aftenen blev det værre, farven skiftede til mørkerød i ansigtet, og pletterne blev varme og hævede op. Hans ansigt så forfærdeligt ud. Hage, hals og kinder var hævet, så han slet ikke lignede sig selv. Ville det blive værre? Ville det påvirke hans vejrtrækning?

Jeg tog hans temperatur, han havde let feber 37,8. Jeg kunne overhovedet ikke få ham til at sove. Han skreg og vred sig som af smerte eller kløe. Fra klokken 19 til 23:50 prøvede vi alt inkl. panodiler, men intet virkede. Jeg blev mere og mere bekymret – ville hans krop kunne nedkæmpe det? Var han i fare?

Til sidst ringede jeg til vagtlægen – jeg var nummer 24 i køen. Omsider kom jeg igennem og talte med den største idiot af en vagtlæge. Der var overhovedet ikke tale om, at han ville se drengen, for det var bare en allergisk reaktion. Vi skulle skaffe noget antihistamin og give ham. Han spurgte, om vi ikke kunne banke på hos naboen, for “de har sikkert noget”. Jeg svarede, at det kan vi da ikke – klokken var 23:30, vi var i sommerhus og der var ingen naboer hjemme i husene tæt ved.

“Bor I langt ude?” spurgte han gudhjælpemig. “Nå, men så gå ned i døgnkiosken og køb noget antihistamin – noget Benadryl eller sådan noget”. Her er ingen døgnkiosk, og jeg fylder ikke bare noget tilfældig medicin på en 9 måneder gammel dreng!! Og da slet ikke piller, som naboen har købt – !

Jeg kunne mærke, at han var bedøvende ligeglad og så absolut ikke til nogen verdens hjælp, så jeg lagde på. “Ring igen, hvis han ikke kan trække vejret”, sagde han som en slags afskedssalut. Hvad? HVAD???

Ved 24-tiden faldt knægten omsider i dyb søvn efter at have fået to panodiler med et par timers mellemrum. Jeg var udmattet, grædefærdig og rent ud sagt skide bange for at lægge mig til at sove, for hvad nu hvis han holdt op med at trække vejret, som lægen havde sagt? Han var så ophovnet i ansigtet – og det var bare det jeg kunne se. Ville hans luftveje også begynde at hæve op?

Det føltes helt helt forkert og uforsvarligt bare at gå i seng og håbe på det bedste, for hvad nu hvis det udviklede sig og blev værre – og vi ikke opfattede det før det var for sent? Jeg var klar over, at natten ikke ville byde på meget søvn.

Og det var så her, at min mand stod ansigt til ansigt med en mus i køkkenet. Den pilede i sikkerhed bag køleskabet ved synet af ham. Jeg begyndte at rydde køkkenet for velduftende lettilgængelige fødevarer, så musen ikke gav sig til at spise knægtens mad og vores brød.

Pludselig pilede musen nærmest hen over min fod og ind under opvaskemaskinen. Jeg skreg højt af forskrækkelse. HELDIGVIS vækkede mit skrig ikke drengen.

Jægeren kom op i min mand, som fandt en musefælde i skuret og lagde et stykke ost i. Til morgen var osten spist, men fælden havde ikke klappet om musen. Så musen er her stadig – den løber rundt og skider på det selvsamme gulv som knægten leger på. Det er simpelthen bare for klamt! Så vi prøver at holde knægten fra køkkenet – ikke skide nemt, da køkkenet er del af stuen. Jeg HADER bare tanken om mus i huset – musetyfus, muselort ad ad ad ad AD!!!! Måske kan vi låne en stor fed sulten kat et sted? … Stjæle?

Natten mellem fredag og lørdag bød på rigtig meget urolig søvn. Til at begynde med lå drengen i sin egen seng ved siden af min seng, men det kunne jeg ikke holde ud. Han var for langt væk. Jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne høre det, hvis der skete noget med ham.

Han vågnede hver anden time, vildt skrigende. Han vred og vendte sig, skreg af smerte og var helt ude af sig selv. Og udslættet blev værre og værre. Han var mere knaldrød end hudfarvet. Og det røde i ansigtet var mørkerødt, krakeleret og opsvulmet.

Det brændte sikkert som ild i hans hud. Det må have været ganske forfærdeligt for ham, og jeg kunne intet gøre for at lindre hans smerte og ubehag. Jeg ammede ham, hver gang han ønskede det. Det virkede lidt beroligende og han faldt i søvn ved brystet et par gange.

Ved 6-tiden lørdag morgen sagde jeg grædefærdig til min mand, at jeg havde fået nok. Drengen så forfærdelig ud. Jeg ville afsted til lægevagten i Gentofte med ham. Jeg var ligeglad med, at det ville tage 1 1/2 time at køre dertil. Den lokale lægevagt havde jeg totalt mistet tilliden til.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det er netop den lægevagt, der også afviste et forældrepar i flere omgange, da de ringede ind og fortalte, at deres søn havde slugt et batteri.

Deres søn døde kun 14 måneder gammel, så ikke på vilkår om jeg ville ringe til dén lægevagt en gang til for at høre, om de ville lade vores søn komme til en undersøgelse. Lægevagten lyttede jo heller ikke på mig.

Jeg turde ikke spilde tid på at tage hen til en lægevagt, som jeg allerede havde mistillid til. Så hellere køre 110 km og få en god tryg behandling på Gentofte.

Så vi pakkede det allermest nødvendige og satte kursen mod Gentofte klokken 7 lørdag morgen. Undervejs ringede jeg til dem, og jeg fortalte det samme som jeg havde fortalt vagtlægen i Holbæk; at han er 9 måneder, helt utrøstelig, ikke vil sove, at han har 37,8 i feber, samt at hele hans krop er hævet op og oversået med rødt udslæt, som udvikler sig hurtigt.

Vagtlægen sagde “Kom med det samme – han er så lille, så ham må vi hellere se på”. Det er præcis den reaktion, jeg forventede at få fra vagtlægen. Ikke noget med “gå ind til naboen og lån noget medicin” klokken bæ om natten.

Vagtlægen på Gentofte var venlig, grundig og imødekommende; han kiggede på udslættet, kiggede drengen i ører og hals, lyttede til hans vejrtrækning og så på hans udslæt. Han tog vores bekymring alvorligt og tog sig tid til at forklare.

Mellemørebetændelsen var ikke forsvundet, så han udskrev medicin mod det. Ikke penicillin denne gang, for han mistænker, at det er penicillinallergi, der har givet udslættet. Det skal dog først undersøges, før man endeligt kan konstatere det.

Imacillin, som NC fik sidste lørdag, er nemlig en bredspektret penicillin. Det er ved Gud ikke særlig betryggende, at lægen sagde, at Imacillin netop IKKE indeholder penicillin. Det er jo lodret forkert!

Udslættet vil forsvinde i løbet af et par dage, da han ikke længere får penicillin og ikke har fået det i et par dage. Udslættet klør ikke, men giver en varm fornemmelse på huden, samt lidt feber. Vi tog hans uld body af, for måske gør varmen og lanolinen fra bodyen det værre.

Vi kørte på apoteket og hentede hans nye medicin, hvorefter vi kørte hjem til farmor og bedstefar, som stod klar med en kærlig havn og trøstende ord ikke mindst til de sårbare forældre. Det var guld værd.

Efter frokost kørte vi tilbage til sommerhuset i regnvejret. Og så var det, at jeg opdagede en lille vandpyt midt på gulvet i stuen og en lille dråbe på vej i loftet. Skønt – ?

Vi sad i et par timer og slappede af, før vi skulle til middag hos min far. Drengen var pjevset, men han legede og smilede. Han var ikke helt sig selv, men det gik an. Udslættet var blevet meget værre. Hans kinder var hævede og knaldrøde, resten af ansigtet var rødt, bortset fra enkelte små hudfarvede pletter. Nakke, hals, ryg og mave var oversået med røde plamager; mere rødt end hudfarvet. Det så forfærdeligt ud.

Vi spiste middag med morfar og hans kæreste. Det var vældig hyggeligt, selvom vi var helt udmattede. Knægten sad med til bords og fik faktisk lidt at spise. Han smilede og lo, samt smed konstant sit bestik på gulvet og prøvede at stjæle min gaffel.

Men han blev hurtigt træt, og allerede klokken 19:45 besluttede vi os for at køre hjem og lægge ham. Vi gav ham frisk hale og en panodil – og så kørte vi. Vi var ikke engang nået om hjørnet, før han sov. Vi kørte en lille omvej hjem, så han kunne falde grundigt i søvn. Jeg bar ham stille ind i seng, hvor han uden protester sov videre.

Han vågnede 3-4 gange, men sov helt til klokken 8:45 søndag morgen. Den sidste del af natten sov han på min mave.

Advertisements

16 thoughts on “Rødt udslæt

  1. Vi er to veninder der har haft præcis samme oplevelse med vores to børn efter brug af Imacillin. Vil du evt, maile mig, da vi vil prøve at kontakte Lægemiddelstyrelsen med vores oplevelser….? For vi får bare begge af vide af vore læger, at det er en virus. Min søn er testet negativ for penillinallergi. Men jeg mener stadig, at hans krop reagerede på Imacillin, ikke som en allergi men på kemien.

    • Hej Christina!

      Det lyder ikke godt! Jeg har faktisk slet ikke gjort mig nogle tanker andet end at det ‘nok var penicillinallergi’, fordi flere læger fortalte mig, at det ‘nok’ var det.

      Nicholas har slet ikke fået penicillin siden, så vi har ikke haft flere problemer. Han er ikke blevet testet for penicillinallergi, fordi han er så lille.

      Men rent faktisk fik jeg penicillin, mens jeg ammede ham – hvis han ikke kunne tåle det, ville han så ikke have reageret på at få det via modermælken?

      Vi skal til 3-års undersøgelse til sommer, og der vil jeg bringe det op. Vi skal have fundet ud af, om det er penicillin eller noget kemisk fra Imacillinen, han ikke kunne tåle.

      Gitte

    • Hej Gitte og Christina. Har I fået svar på udslættet siden jeres indlæg? Vi er midt i det samme – startede med skarlagensfeber, som vi fik ordineret Imacilin for af vagtlægen sidste fredag. Gik bedre de første dage. Men efter en uge startede et nyt, vildere udslæt – præcis som beskrevet ovenfor. Tog til lægen: Vi fik at vide, at vi sku fortsætte med penicilinen – og runde op til 10 dage i stedet for 7 dages behandling. Lægen mener ikke, at det er en allergisk reaktion, men “bare” en reaktion! Og kun ved at fortsætte med penicilinen kan de se, hvor slemt det bliver. Men hvor langt ud skal man presse et barn på 10 måneder? Han har ikke sovet i 11 nætter nu – huden ser så forfærdelig ud – det må jo gøre seriøst ondt?! Røde prikker blir til plamager bliver til helt rød hud. Varm og meget hævet – især ansigtet. Han plejer ikke at græder eller være så presset, ulykkelig og søvnløs om natten … Heldigvis er i dag sidste penicilinkurdag. Men vores dreng har det stadig dårligt – og vi sidder tilbage med en masse spørgsmål …
      Vh
      Maj

      • Hej Maj!

        Åh, det lyder forfærdeligt! Hvor længe har han haft udslættet? Nicholas havde det i 24 timer, før det klingede af. Det er ved at være længe siden, men jeg mener, at jeg stoppede med penicillinen i utide for at stoppe udslættet. Vagtlægen gav os antibiotika uden penicillin dagen efter, så egentlig var det for os ret kortvarigt, men hæsligt! Udslættet klingede af, da vi stoppede med Imacillin.

        Min søn sov uroligt, men han sov faktisk kun, når han fik babypanodil som stikpiller. De lindrede og gav ham ro. Jeg kender ikke din holdning til smertestillende til babyer, men min holdning blev ændret den nat. Det fjernede lidelsen fra min søn, og det var det vigtigste.

        Og så en ny læge ! Jeg synes, at det virker forkert at blive ved med penicillinen, når der er noget ved medicinen han ikke kan tåle. Der findes andre præparater, som I kan skifte over til!

        Min søn har stort set ikke været syg siden, og jeg ved ikke, om det er penicillin eller Imacillin, han ikke kan tåle. Man kan kun finde ud af det ved at udsætte ham for det igen, så det må vente til han er større. Indtil videre får han antibiotika uden penicillin, når han har behov for det. Det fungerer fint, og han har 7-9-13 ikke haft nældefeber siden.

        Når jeg nu læser din historie, som minder meget om vores, og de andre mødres, så overvejer jeg om vi hver især skulle skrive til lægemiddelstyrelsen og anmelde bivirkningerne af Imacillinen?

        God bedring! Jeg håber snart, at det går væk!!

        Kærlig hilsen Gitte

  2. Jeg sidder pt. Med et barn på 12 mdr. Der har helt de samme symptomer og udslæt – efter imacilin behandling mod ørene….Har været ved vagtlæge og på børneafd. De mener det er virus…… Mystisk, at flere børn får “virus” når de behandles med imacilin. ! Vi var ved, at gå fuldstandig i panik da udslættet kom…det ser så vildt ud! Vores datter skal testet for penicilin allergi om 3 uger- iværksat af børneafdelingen! Så må vi se.
    Bare lige et lille pip….fandt nemlig selv stor hjælp i, at se/ høre om jeres forløb, da udslættet piplede frem!
    Vh. Lisa

    • Hej Lisa!

      Åh nej, har I været gennem det samme? Jeg håber, at din søn/datter er blevet frisk igen?

      Det lyder altså mærkeligt, at vi nu er mindst 3, der har oplevet samme reaktion på vore små børn efter brug af Imacillin…

      Gitte

  3. Min dreng på 6 måneder har haft rødt udslæt i 2-3 dage (tiltagende) og lettere feber, mellem 37-39 gr. Hans udslæt blusser op og falder ned igen flere gange i løbet af dagen, bådepå krop og i hovedet (der er dog konstant mørkerøde pletter rundt omkring på kroppen og på hovedet). Jeg var til lægen igår, som sagde at det var tre-dages feber! Men han har stadig pletter her til aften, så jeg er begyndt at tænke om det kan være noget andet. Min dreng har ikke fået penicillin eller anden medicin,så det kan ikke være det.
    Tre-dages feber skulle være meget smitsomt. Det lyder dog som om at jeres er lidt anderledes, men jeg ville alligevel skrive om “vores” pletter.

  4. Hej piger.
    Faldt lige over denne tråd da jeg søgte svar på min 9 mdr gammle datters vilde udslæt. Ved godt den er ved at være halv gammel 🙂 hun har lige været igennem en omgang Imacillin! Så der er faldet en del brikker på plads, takket være jer! Vil høre om nogen af jer har taget kontakt lægemiddelsstyrelsen? Det er godt nok voldsomt at se på.
    Mange hilsner
    Julie

    • Hej Julie!
      Jeg håber, at din datter er i bedring nu?
      For hver gang jeg får et indlæg med et nyt tilfælde af nældefeber i forbindelse med Imacillin, så tænker jeg, at jeg burde have indberettet det dengang. Men jeg troede, at det var penicillinen – ikke det specifikke præparat, han reagerede på. Efter at have læst alle jeres oplevelser er jeg dog ret sikker på, at det er præparatet, han reagerede på.
      Nu har jeg sat mig for at indberette det. Jeg skal lige finðe ud af hvordan!

      Gitte

  5. Hej Gitte
    Jeg vil også indberette det, da jeg i går hørte om 2 mere der havde fået det efter behandling med Imacillin hvor det bare blev slået hen som en virus. Har indtryk af det er noget som ofte gives til de helt små når de er syge.
    Hun er stadig MEGET plettet og MEGA pivet dog ingen feber. Puha synes det trækker tænder ud 😦
    Mange kærlige hilsner
    Julie

  6. Hej Gitte!

    Jeg faldt lige over dette, da jeg googlede penicillinallergi og tænkte jeg ville give vores historie med også…

    Vores søn fik voldsomme udslæt efter en omgang behandling med Imacillin mod mellemørebetændelse. Han var på det tidspunkt 1 år. Vi var også i sommerhus og endte akut på børneafdelingen efter en tur til vagtlægen. Han lignede præcis din søn på billedet og havde det bare skidt. Vi var afsted 2 gange de efterfølgende dage, da de ikke kunne svare på, hvad det var og det blot blev værre. Det er SÅÅÅ ubehageligt at sidde på et fremmed sygehus langt væk fra ens eget hjem, når denne slags sker. Gud ske tak og lov for at have en smartphone med internet – ellers havde vi ikke haft en vagtlæges nummer.
    14 dage efter denne episode skulle han så have taget blodprøve for penicillinallergi på eget hospital. Prøverne var negative.

    Da vores søn bliver 2 år er der brug for penicillin igen mod lungebetændelse… Han slår ud igen… og endnu værre denne gang. Hans ører hæver til TRE-DOBBELT størrelse, han er rød over alt, han klør, men heldigvis er der intet på vejrtrækningen. Vagtlægen udskriver nu en anden form for antibiotika, da han også mistænker allergi og vi bliver sat på arbejde for at finde antihestamin til ham.

    Min søn er nu 2½ år og vi har lige været gennem første penicillinprovokation på hospitalet. Ingen reaktion heldigvis… men dagen efter klør han vildt i øjne og næse, så nu vil de se ham til endnu en provokation førend de kan godskrive ham.

    Da jeg i alt dette sidder og tænker forløbet igennem fra fødsel til nu slår det mig, at jeg fik penicillin, mens jeg ammede ham. Hver gang jeg startede en penicillinkur (og dem var der desværre en del af), blev han syg. Han slog ikke ud, men fik det dårlig, ondt i maven, kunne ikke sove, kunne ikke spise og det stod på i 10 dage ad gangen. Dengang gik det også op for mig, at han reagerede på penicillinen i min mælk, men lægerne slog det hen hele tiden da “der ikke er indberettet tilfælde, hvor barnet er belevet syg af moderens penicillin” – så indberet det nu, hvor I har set min søn reagere flere gange!!!!
    Min søn endte som flaskebarn grundet endnu flere penicillinkure til mig – og det skulle han IKKE udsættes for mere.

    Jeg håber og satser på, at min søns udslæt og dårligdom skulles virus og infektionen han har i kroppen, når han får penicillin, men er ovenud lykkelig for, at der fra vores sygehus bliver taget hånd om det, så vi finder ud af, om han virkelig bliver syg af penicillin!

    Mange hilsner
    N

    • Hejsa alle sammen.

      Sidder netop og læser jeres beskeder. Ved indlægget er gammelt nu. Men min søn er 12 mdr og har fået dette penicillin da han var 10 mdr mod ørerne. Og PRÆCIS samme knopper som billedet. De ringede fra vuggestuen og sagde at han havde knopper overalt og jeg skulle ringe til ørelægen med det samme. Det gjorde jeg. Og jeg skulle straks stoppe med at give ham det og de udskrev noget andet. Det kunne han godt tåle. Så undrer mig over at nogen af jeres læger har sagt i bare skal blive ved ? 😦

  7. hejsa faldet lige over denne tråd 🙂 nu indrømmer jeg ikke at ha læst alle beskederne i tråden men vil bare sige at nogle gange får små børn sådan udslet ved en særlig lejlighed som er hvis man har kyssesyge! altså rigtig mange børn får kyssesyge ( mononucleose) inden de er 1 år bla min egen søn var indlagt med det da han var 10 mdr. hvis et barn med kyssesyge, som man jo ikke kan vide de har da det ytrer sig med halsbetændelse og evt også noget med ørerne får immacilin som er bredspektret pencillin SAMTIDIG med de har kyssesyge kan de få det vildeste udslet, selvom de aldrig senere i livet vil få det da det er en kombination mellem kyssesyge og det bredspektrede. hvorfor det er sådan ved jeg så ikke , men prøv evt selv at google. håber den lile fyr har det godt, kh majbritt

      • Hej Lars!
        Det gik over efter et døgns tid efter vi ophørte med Imacillin.
        Søg evt på Imacillin-Rash. Det er åbenbart sidenhen blevet en velkendt bivirkning ved netop den type penicillin.
        KH Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s