Det ku’ være så hyggeligt …

Atter en sengelægning, der er kørt helt af sporet. Jeg lagde NC i seng efter alle kunstens regler klokken 19:30. Jeg nød at sidde med den lille bløde søde søvnige dreng, der kæmpede for at holde øjnene åbne. Han faldt i søvn i mine arme, jeg elsker det. Det er det allerbedste tidspunkt på dagen, fordi vi er stille og tætte. Mine tanker flyver, jeg kigger på det lille sovende ansigt og elsker ham endnu mere end lige før.

Jeg glædede mig til at gå i gang med at sy mørklægningsgardiner til hans værelse og bare være mig selv, for Allan er i studiegruppe.

Det lykkedes mig at få ham til at falde hurtigt i søvn, men da jeg rejste mig for at gå, vågnede han. Og det er så herfra at det kører af sporet.

Først prøvede jeg med den kærlige måde, vugge ham i armene, men den lille lur var åbenbart bare en power nap, for nu skulle der nives i brystvorter (mine), pilles næse (også min), prikkes øjne (ja, gæt selv; mine) og hives i hår (naturligvis også mit … aargh, jeg bliver skallet … jeg troede, at det var amningen, der gjorde det – havde aldrig forestillet mig, at det var selve barnet, der plukker håret ud af mit stakkels hoved i tykke totter).

Ingen af delene er jeg indforstået med. Det er ikke legetid og det er ikke okay at fortsætte med at lave løjer nu. Selvom jeg prøver at lade være med at smile til ham, fordi han er så forbandet nuttet, når han med glimt i øjet peger på min næse for derefter med imponerende præcision at jage hele sin lille pegefinger op i mit ene næsebor. Pegefingeren passer perfekt, men det er så absolut ikke rart at have andres pegefinger oppe i næsen! Jeg gjorde ham klart, at alt det sjove var no go, men han fortsatte med at lave løjer.

Og så er der jo ingen vej udenom at lægge ham ned, sige god nat og gå ud. Særligt når jeg er hans favoritlegetøj og derfor distraherer og frister ham over evne. Allerede før jeg når 1 meter væk fra sengen, står han op og kampskriger i vilden sky. Oooh naboerne – !!

Jeg går ind ved siden af i 3 minutter, går ind til ham igen, lægger ham ned igen, putter ham, går ind ved siden af i 3 minutter og så forfra igen. Hver gang eskalerer kampskrigeriet til nye højder. Så jeg prøver jeg at blive hos ham, lægge ham ned og holde ham lidt i hånd, nusse ham på ryggen – det virker! Næsten ..

Så var han “frisk” igen, rejste sig i sengen og trak mig i håret – og nu står han selvfølgelig og kampskriger igen. Jeg er igen gået ind ved siden af, for nu er jeg ved at være godt gammeldags frustreret – og det gør ikke ligefrem sagen bedre.

Klokken er 21 om ganske få minutter – jeg har spildt en hel aften på at forsøge at få ham til at sove. Intet virker, så nu lader jeg ham skrige lidt endnu, så må han dejse om, når han er udmattet nok.

Ikke skide pædagogisk og overhovedet ikke i tråd med, hvordan jeg havde tænkt mig at putte ham. Men sådan ender det desværre tit; langt fra idealerne, planerne og idéerne. Det ku’ være så hyggeligt …

Har lige givet ham sutten igen, lagt ham ned igen og sagt god nat for 117. gang. Jeg ved ikke, hvilket brændstof han kører på, men jeg gad godt have lidt af det. Jeg har slet ikke nogen energi i min krop. Al energi har fuldstændig forladt min krop for længst. Jeg føler mig gammel, udslidt og træt træt træt. Samt frustreret og rasende.

Frustration og raseri rimer ikke på spædbarnspleje og er en komplet umulig størrelse at have med at gøre lige nu. Raseri bringer ikke ro i barnesengen. Raseri blænder, udmatter og er komplet formålsløst. Men rasende .. dét er jeg. Og jeg prøver at holde det indeni. Det er som at sidde på en gejser ved navn Old Reliable Geyser. Men min vilje (og min røv) er tung nok til at holde Old Reliable i ro.

De skide mørklægningsgardiner bliver aldrig til noget. Stoffet har ligget og gloet i posen i over en måned, fordi jeg ikke har nogen sammenhængende timer til at koncentrere mig om det, fordi NC i den sidste måneds tid er blevet komplet umulig at lægge i seng. Det tapper mig for kræfter. Når jeg har lagt ham, er jeg lige til at lægge på hylden selv. Så sidder der en tom skal i sofaen, der ligner mig og ser fjernsyn uden at se.

Klokken har rundet 21 nu. Det er 5 minutter siden jeg sidst så til ham. Han skriger stadig, men nu er det i det mindste lidt aftagende i styrken og er mere en klagende jamren med enkelte skrig. Det er bare helt forfærdeligt! Jeg hader det, hader det, hader det. Jeg burde jo være i stand til at gøre et eller andet, men jeg er løbet tør for idéer. Det er jo forfærdeligt, at han skal skrige så meget.

Jeg gik ind til ham igen, lagde ham ned og holdt ham blidt fast mod madrassen. Han skreg stadig, sprællede lidt. Jeg gav ham sutten. Hans øjne glippede og kørte rundt. Jeg tog hans hånd, han lagde sig til rette og kæmpede for at holde øjnene åbne, så han kunne se på mig. Men han var udmattet og øjnene gled hele tiden i.

Jeg holdt hans hånd i små 10 minutter, så slap jeg den stille og prøvede at rejse mig stille op, men sengen knagede. Han åbnede øjeblikkeligt øjnene og klynkede. Jeg lagde mine hænder om hans ansigt og lod dem blive der til hans øjne igen var lukkede. Jeg listede ud. Indtil videre er der helt stille derinde.

Så har det også taget mig lige præcis 2 timer at få ham til at sove. Pyyyha!! Nu er der lige tid til en kop kamillete, før jeg vil begynde at gå i seng. Jeg er helt drænet for energi. Allerhelst tømte jeg et skab for slik, kage, chokolade og chips. Jeg har den vildeste trang til noget at trøste mig med. Ikke ligefrem konstruktivt, når jeg stadig ikke kan få røven ned i H&Ms største jeans. Heldigvis har vi intet i skabene. Heldigvis!

Min plan om at træne de sidste 2 måneder af min barsel er nu officielt gået i vasken. Jeg har været til træning intet mindre end TRE gange, og jeg kommer ikke til træning før næste onsdag den 19/5. Så er det præcis 14 dage siden jeg sidst var til træning, hvor dagplejemoren ringede til mig på løbebåndet. Sygdom, helligdage, dagplejemorens ferie etc. spænder ben for min plan. Det havde jeg bare ikke set komme!

Den 19/5 er måneden så godt som gået, og jeg skal være glad, hvis jeg når at træne 10 gange i maj måned. På den her måde kommer jeg ikke i form, det er da helt sikkert. Der skal mere til end et par gange hver anden uge. Nå, det er vigtigere at være en god mor end en tynd mor. Må vist hellere få det trykt på en sort t-shirt i størrelse 46. Eller skal den være stribet på højkant?

Uhmmm, kamillete … det er nu altså dejligt varmende og lækkert. Jamen, det er det!

Lige om lidt vil jeg begynde at finde nattøjet frem og tusse i seng, for nu er klokken lidt i 22.

Reklamer

One thought on “Det ku’ være så hyggeligt …

  1. Hej!
    Läser fortfarande din blogg! Tycker den är väldigt bra och realistisk om livet med baby! Känner ofta igen mig i det du skriver, ibland blir man så frusterad när man tycker man gjort allting. Skulle nog önska mig mera tålamod men kanske 9 månader med baby har tärt på min energi lite så den inte riktigt är vad den borde…. Men det hjälper att läsa din blogg och inse att man inte är ensam om alla de utmaningar livet med baby bjuder på! Ville bara skicka dig denna boklink http://www.pagegangster.com/p/riwpl/ har själv beställt boken då vi också har problem att lägga vår Matilda och sova till kvällen samt att vi har väldigt oroliga nätter. Man tycker ju att det borde finnas ett annat sätt än att vandra fram och tillbaka mellan stuen och sovevarelset före babyn somnar :). Har inte ännu läst den men hoppas på att ha nytta av den!

    Tack ännu en gång för en bra och ärlig blogg :)!

    Jessica

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s