8 måneder gammel!

Så blev NC 8 måneder! Svært at fatte, at den lille knægt nu er ved at være en stor dreng! Vi fejrede dagen med morgenmad hos farmor og bedstefar, som vi altid gør om lørdagen. Der lå en lille pakke til NC fra farmor og bedstefar, som der har gjort hver eneste måned siden 20. juli sidste år. Farmor har igen overgået sig selv med at finde lækkert tøj til NC – et par strikbukser, en bluse og et par jeans – alt sammen i brun/turkis/blå farver.

Det tegnede til at blive en rigtig dejlig dag, for om aftenen skulle vi til middag hos gode venner. Det blev bare ikke hyggeligt. Det blev en af den slags aftener, hvor jeg ønskede NC hen hvor peberet gror. Trods godt humør (ihvertfald blandt de voksne), god mad og god stemning blev aftenen til en lang sejtrækker. Og vi havde bare sådan glædet os!

NC startede ud med at nægte at spise. Det er hvad det er. Normalt skriger han ikke, når han nægter at spise. Så kniber han bare munden i. Men han begyndte at skrige og vride sig, samt rive i sit venstre øre og gnide sig i øjnene. Det måtte være træthed (?).

Jeg lod min mad stå og tog ham med ind i soveværelset og forsøgte at lægge ham til at sove. Dén gik bare ikke. Så tog skrigeriet til. Jeg lod ham være lidt alene i weekendsengen, så han kunne dampe lidt af. Jeg slugte min (kolde) mad, mens jeg kunne høre ham skrige.

Så sad jeg inde hos ham on/off indtil klokken 21:30, hvor han endelig faldt i søvn efter 3 1/2 times stort set uafbrudt skrigeri. Tænder? Sult? Ondt i maven? Hysteri? Selvsving? Aner ikke, hvad der foregik.

Til sidst var jeg godt arrig på ham, fordi det er anden lørdag i træk, han går helt amok. I sidste uge havde jeg en veninde til middag, og vi skulle rigtig hygge os, mens Allan var i byen. Tro om igen. Jeg fik en kamphysterisk NC til at sove 21:15 – og 21:30 gik min veninde, fordi hun var træt!

Da vi så kom hjem, vågnede NC op til dåd og fortsatte med at karte rundt og skrige. Han var helt ved siden af sig selv af udmattelse til sidst og kapitulerede endelig til søvnen kl. 1:30. Så sov han heldigvis også til 5:45, så det var rart med en god sammenhængende (lille) nats søvn til os alle.

Jeg håber, at vi bliver inviteret igen på trods af, at Cirkus K af og til er temmelig støjende. Jeg fik slet ikke hørt, hvordan de har det, og hvad der foregår i deres liv. Da jeg endelig havde fået ro i lejren, var jeg udmattet og kørte vand og chokolade i hovedet for at holde øjnene åbne samt forsøgte febrilsk at skjule, at jeg konstant gabte.

Jeg drømte kun om én ting; at komme hjem i seng – ej, det er løgn. Jeg drømte også om at få mit liv igen. Dét liv, hvor jeg kunne nyde en god afslappet middag med varm mad, samt være en interessant, ustresset og høflig gæst. Nå, den tid kommer igen en dag!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s