Loppis: Vores debut som skrotnisser!

Ja, så fik vi vores loppemarkedsdebut! Igår fyldte vi 2 (!!) biler med vores habengut i mere eller mindre tvivlsom kvalitet. Vi havde rapset et bord ved storskrald og medbragte endnu et klapbord, to klapstole, 3 flyttekasser, 3 store tasker, et tøjstativ, 2 vasketøjskurve og diverse andre sager; lamper osv.
Vi måtte løbe ud til bilen pga et tropisk regnskyl, så det var med bange anelser, vi satte kursen mod Trørød Torv, hvor vores debut skulle løbe af stablen fra 8-14 igår, søndag. Det STORregnede, og vi var tæt på at fortryde, at vi overhovedet var stået op kl 5:45 på en søndag, hvor vi kunne have sovet dagen væk.
Men det blev en alletiders sjov dag! Vi tjente lige omkring 1000 kr. Trørød loppemarked er ikke verdens bedste, men det var fint nok at starte med. De øvrige – og mere erfarne loppemarkedsstandholdere sagde, at det havde været en meget dårlig dag! Pyt, VI havde en god dag! Meget bedre end søstrene ved siden af os med briller med runde glas på størrelse med thekopper, som fik solgt én bluse for 15 kr. Tværtimod havde de travlt med at samle deres tøj op fra jorden, fordi deres tøjstativer konstant brød sammen. Vi grinede i smug af dem.
Nogle af vores venner og deres store unger kom forbi – de havde lavet pandekager til os, så vi kunne få lidt at spise. Det var supersødt af dem. Min bror, svigerinde og min niece kom forbi ved lukketid – og min lille niece lyste op i et smil og kom hen og tog min hånd. Det smelter en fasters hjerte, kan jeg lige afsløre!
Nå, men hvad solgte vi? Min gamle nytårskjole fra 2000, noget gammelt make-up, hårspænder, 2 gamle lamper (en har været på gulvet og var limet sammen), 2 vasketøjskurve, nogle t-shirts, gamle firmajulegaver, proptrækkere, billedrammer, træningstøj, velnok 30 LP’er, nogle af mine gamle HD-bøger, mine bøger om golf, samt nogle andre småting. Alt sammen ting, som bare lå derhjemme og flød omkring. Nu er det væk – med god samvittighed! Det, vi ikke mener, vi kan sælge næste år, smed vi ud og en del tøj røg til Røde Kors. Resten står i kælderen og er klar, når vi indtager loppemarkedet til foråret!
Vi har tænkt os at lave en joint venture med nogle venner, hvor vi lejer stand ved siden af hinanden. Det bliver supercool – og hvis DU har noget gøjemøj liggende, så sig til & kom med os.
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s