Gammel & rød – eller at stjæle et hus

Det er godt nok lidt scary, når man ser Ritt Bjerregaard på TV og faktisk er rørende enig med hende. Så er man ved at blive gammel og rød, er man ikke? Ihvertfald må jeg tage hatten af for hendes kølige håndtering af projekt “exit: ungdomshus”. Hun og Per Larsen fremstod meget troværdige og sobre igår, mens det bragede løs på Nørrebro.
Til gengæld er jeg ikke imponeret over ‘de unges’ håndtering. Når jeg skriver ‘de unge’ i anførselstegn, så er det, fordi man normalt betegner personer i alderen 13-24 år som unge, men en stor del af brugerne af ungdomshuset havde deres ungdom i 80-90’erne og husker fint Egon Weidekamp. Hvis man er rigtig ung – dvs. født efter 1983 – så har man kun læst om navnkundige Egon i historiebøgerne. Hvad skal de med et ungdomshus, når de burde begynde at kæmpe for en plejehjemsplads? Jeg er ikke imponeret. Og er den såkaldte ‘ungdomskultur’ så skrøbelig, at den kun kan trives under anarkistiske tilstande på én adresse? Så står det sløjt til.
Det sødeste var min svenske kollegas kommentar ‘Jamen, jag forstår inte… hur kan det gå til?’ Hun forstod simpelthen ikke, at man kan stjæle et hus – og få lov til at blive i det i så mange år. Hvis man stjæler i Sverige, kommer man i fængsel – og det stjålne leveres hurtigst muligt tilbage til den retmæssige ejer. Hun troede, at det samme var tilfældet i Danmark.
Hmmm… Tror Allan og jeg skal en tur ned langs Dronninggårds Allé og finde os et hus at stjæle i aften.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s